24. april 2011

Klargøring af drivhuset og ompotning af planter.


I dag kom stort set al havearbejde til at foregå i og omkring drivhuset.


Som nævnt i et tidligere indlæg, har vi hentet hestemøg. Derfor kom alle mine små nye planter en tur til luftning ude på græsplænen.


Det blev kørt møg ind i drivhusets bede.


De får et ordentligt lag, det er kraftig gødning. Planterne får hurtigt noget farve, men plejer altid at klare det.


Derefter blev nogle plantesække sprættet op, og hestemøg dækket med jord. Hvis det ikke bliver dækket med det samme, giver det en noget landlig lugt.


Det var egentlig hurtigt klaret, og nu er bedene klar til plantning.

Bemærk lige mine klokkeranker i de store potter, dem er jeg faktisk lidt stot af ;-)

Jeg har plantet 4 tomaterplanter i jorden, og så skulle der ellers gøres plads til alle småplanterne derinde igen.


Utroligt så meget planterne fylder, men det bliver meget værre.


Susanne med det sorte øje, blev plantet i den gryde, hvor de skal tilbringe resten af sommeren, og kom ud på terrassen. Kommer der nattefrost, må de sættes tilbage i drivhuset.


Alle mine små planter vokser helt vildt, så nu skal de pottes op i større potter. Det bliver til rigtigt mange potter og planter. Ind til videre må jeg sige, at jeg har haft stor succes, med næsten alt hvad jeg har sået. Violfrøstjerne er desværre dem, jeg får mindst ud af, det giver kun ganske få planter, ved ikke hvad jeg har gjort galt.........


Det bliver til hundredvis af små potter, og jeg er slet ikke færdig endnu. Jeg kommer vist i meget alvorlige pladsproblemer inden længe. Det sidste billede er taget et godt stykke tid før, jeg afsluttede dagens omplantninger...............

10 kommentarer:

  1. Jeg har sået meget i år ift. tidligere år, men du overgår mig med flere længder ;-) Det bliver spændende at se biileder fra haven, når du har plantet dem ud.

    Det lyder som gode vækstforhold for tomater i drivhuset - håber de kvitterer med en god høst :-)

    SvarSlet
  2. Susanne, jeg håber sandelig de små nye planter bliver ved med at trives og kommer til at give blomster, for jeg har lagt en del arbejdstimer i det. Det er også første gang jeg sår så mange planter, men bliver det til noget, fremmer det nok lysten til endnu flere planter til næste år.

    Tomatplanterne plejer at blive rigtig fine i mit hestemøg og give pænt med tomater. Derfor bliver det kun til 4 planter i år, vi behøver jo ikke at kunne forsyne det halve af byen ;-)

    Nu handler det bare om at vande, vande og vande, nippe, binde op og senere på sæsonen at tilføre yderligere gødning med vandet.

    SvarSlet
  3. Ja det ser imponerende ud med alle de planter, jeg har stadig alle mine tomatplanter stående i et gæsteværelse. Nu mangler jeg jo drivhuset at sætte dem i, men hvis de bliver til noget har jeg allieret mig med min genbo, som har drivhus men ingen tomatplanter endnu. Så kan hun passe planterne og jeg få lidt tomater :-) fin handel.
    Jeg vil så også være stolt af mine klokkeranker, for de er lige så fine som dine. Mon vi snart kan plante dem ud i haven. Pønser lidt på at gøre det i morgen og samtidig plante georginerne ud. Mon det går an?

    SvarSlet
  4. Lisbeth jeg syntes bestemt, VI skal være stolte af vores klokkeranker :-)

    Jeg tør ikke plante ud i haven endnu. Vi er kun i april, og selvom vejret er skønt lige nu, kan vi sagtens nå at få noget nattefrost den næste månedstid.

    Det eneste der kommer ud, her hos mig, er noget af det der skal i krukker, for de kan da flyttes ind under udhænget eller i drivhuset, hvis det bliver rigtig koldt. Resten må vente til midt i maj, hvor jeg så vil vurdere ud fra hvad langtidsprognosen siger om vejret frem til juni.
    Tænk på, at jeg bor inde midt i det kolde Jylland.

    SvarSlet
  5. Hold da op hvor har du haft travlt.. glæder mig til at se dine små planter, når de står i fuldt flor..
    Herhjemme har jeg endnu ikke nået at prikle over i større potter - men det står bestemt på "to do" listen ;0)..

    SvarSlet
  6. Jeg sværger, at hver gang jeg læser på din blog, tænket jeg, at du må være på speed! Du godeste et energiniveau du dog har kvindemenneske :-))

    SvarSlet
  7. Det er altså helt vildt med dig Vivik ;)
    Du eller dine små planter kommer jo til at blomstre helt fantastisk her til sommer... Ja det der hestemøg der er noget guf for planterne og sjovt nok kan de tåle det - selv om mange vil sige at det svider rødderne men det er heldigvis ikke tilfældet. Jeg har aldrig oplevet det, i hver fald.

    Puha bar jeg havde nået at så noget, hmm jeg prøver alligevel nu selv om det måske er lidt sent - måske det kan nåes endnu og så er jeg stadigvæk heldig.

    Ja du gættede hvor jeg var i går - trængte simpelthen til en fridag - Det er ikke nemt at nå alt med 2 arbejder og en have vi laver om i - vi keder os absolut ikke.

    Ha' en fantastisk 2. påskedag :)

    SvarSlet
  8. PS: den med "landlig lugt" var god.
    Når jeg forvilder mig til at køre ud på landet med min søn, hører jeg ofte:
    "Hvad I ALVERDEN er det for en stank?", hvortil jeg svarer:
    "Vi er på landet".
    Hans respons: "Er det nu også nødvendigt? Kunne de ikke finde på noget andet?"

    SvarSlet
  9. Ja tenk at nå er snøen borte fra hagen min - dvs. det litt igjen, men det kommer til å tine i løpet av dagen. Staudene og løkvekstene popper opp nå - spennende tider! Du store min tid som du jobber i hagen og drivhuset nå - håper du lykkes med alle "plantebarna" dine. Du har så mye flott i hagen din, spennende å se bilder derfra. Ha en fortsatt fin dag!

    SvarSlet
  10. Nette roligt nu! Det eneste jeg er afhængig af er mine smøger ;-)
    Det er jo ikke altid tingene tager så lang tid, som det måske umiddelbart ser ud til (tænk på, at jeg arbejder som gartner til daglig, det gør nok, at jeg har taget på, at få noget ordnet på lidt kortere tid, end mennesker der normalt har et helt andet job, og kroppen er også vant til arbejdet).
    Jeg har faktisk haft en dejlig påske, har nået en hel del af det jeg gerne ville, og har absolut også nået at slappe af :-)

    Der er selvfølgelig også en masse ting jeg ikke fik lavet i haven her i påsken, men det må så blive gjort på et senere tidspunkt. Jeg gider normalt ikke underholde andre med alle mine hængepartier :-)

    Annette, godt du gav dig selv en fridag :-) Der skal noget til at lade batterierne op ind imellem, når man har en travl hverdag.
    Ang. hestemøg, så bliver mine tomatplanter nogle gange lidt kraftige i farven lige når de er plantet ud, men de kan klare at blive helt blålige uden at gå til. Et år plantede min far tomater i rent hestemøg, bare som et forsøg, og det klarede de altså også :-)

    Tyra, jeg slapper vældigt af med at lave noget i min egen have :-)

    SvarSlet