27. april 2011

Forårsmorgen på kirkegården


Jeg synes, der er så flot på kirkegården, specielt sådan en forårsmorgen som i dag, hvor solen stille og roligt rejser sig højere og højere på himlen.


De mange blå stedmoderplanter står i fuldt flor, og rhododendronerne er ved at springe ud. Bøgeskoven står lysegrøn lige bag kirkegården, og dagens første solstråler får birketræerne til at skinne. Jeg kan kun nyde de rammer jeg arbejder i.


Kameraet kom med på arbejde i dag, så jeg kunne dele udsigten, fra den afdeling på kirkegården som jeg passer, med jer.


















10 kommentarer:

  1. Hvor er det en skøn arbejdsplads du har. Kirkegårde er så smukke og fredfyldte.

    SvarSlet
  2. Hvor er det flot, jeg faldt for de rød-hvide rhododendron. Dejligt sted at arbejde :o)

    SvarSlet
  3. Ja det er meget smukt og stemningsfyldt. Også en utrolig smuk kirke.

    SvarSlet
  4. Ja der er rigtig smukt og fredfyldt, jeg forstår ikke at nogen med afsky kalder nogen planter for "kirkegårdsplanter" og ikke vil have dem i sin have.

    SvarSlet
  5. Dejligt sted, "Dødens have", meget livsbekræftende:-)

    SvarSlet
  6. Hej

    Faldt tilfældig over din blog. Jeg er selv uddannet gartner og en overgang var min største drøm at arbejde på en kirkegård. Det lykkedes dog aldrig at få et job, men dine smukke billeder vækkede erindringen om drømmen. Kirkegårde er virkelig noget af det smukkeste

    mvh Dorte

    SvarSlet
  7. Hvor er det smukt, Vivik! Dejlige omgivelser du arbejder i - tak fordi du delte det med os!

    SvarSlet
  8. Jeg tilslutter mig koret.... det er smukt... en af de pæneste kirkegårde jeg har set...

    SvarSlet
  9. Tænk sig at arbejde i så smukke omgivelser. Det er da lige før, jeg kunne overveje et karriereskift :-)

    SvarSlet
  10. Tak for alle tilbagemeldinger på dette indlæg.

    Jeg betragter mest kirkegården som en stor park, hvori der er mange små haver.

    Lavendel bruger udtrykket "dødens have", men i dagligdagen tænker jeg ikke specielt på det på den måde, selvom det selvfølgelig er det.

    Det vigtigste for mig er, at alt tager sig så pænt ud som muligt, mest af hensyn til de pårørende, selvfølgelig også i respekt for de afdøde, men bestemt også fordi jeg selv godt kan li at vores grønne områder tager sig pænt ud, uanset om det er kirkegårde, parker eller andre steder.

    Signe, ved ikke hvad du beskæftiger dig med i dit arbejdsliv, men jeg har ikke et eneste sekund fortrudt, at jeg vendte tilbage til det grønne område, efter en flere måneder lang sygemelding pga. stress i mit tidligere job som pædagog.
    Det er 6 år siden efterhånden, men min pædagogiske baggrund er heldigvis af og til god at have med i bagagen også i mit nuværende job :-)

    SvarSlet