Viser opslag med etiketten 2011 8. måned. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2011 8. måned. Vis alle opslag

31. august 2011

Gule blomster sidst i august

Ligularia dentata/Nøkketunge har stået og lyst op i haven i en lang periode med sine gule blomster og rødlige blade. Den har virkelig været flot i år, sikkert fordi det har regnet så meget :-)

Gul solhat

Her ses den gule solbrud, den findes også i andre farver.

Chrysanthemum

Tallerkensmækkerne er ikke helt færdige endnu :-)

Den lysegule åkande pryder stadig i bassinet.

29. august 2011

Flotte blade



Jeg er dybt fascineret af buske og træer med flotte blade, og der findes heldigvis rigtig mange forskellige. Her kommer et lille udvalg fra min have.


Her er bladet fra en af mine absolut yndlingstræer Liriodendron/tulipantræ. Prøv at se spidsen på bladet, nærmest afklippet, det er meget specielt. Træet kan med aldren blomstre, men det er ikke et træ der vælges for blomsternes skyld, men for bladenes. Normalt er et tulipantræ alt for stort til en almindelig parcelhushave, jeg har derfor valgt en med søjleform, og de kan stå de fleste steder :-) Mange træer kan efterhånden fås i søjleform, så det er muligt selv i mindre haver at få et pænt udvalg af træer :-) 

Denne azalie har jeg desværre ikke navnet på. Den blev i sin tid købt pga. bladenes form, og ellerede nu, har den de skønneste høstfarver :-)

Ginkgo/tempeltræ. Den har helt særegne "blade", egentlig skulle jeg kalde dem nåle. Ginkgoen ligner et løvtræ, men botanisk set hører den til de planter, der kaldes nøgenfrøede, hvilket betyder, den plantegruppe nåletræerne hører under. Løvtræer er dækfrøede planter, så derfor.

Acer campestre carnival/brogetbladet navr, den har de da de flotteste små blade. Planten kan stå og lyse op i enhver have.

Cercidiphyllum japonicum/hjertetræ. Det er et træ som har mange kvaliteter, den er smuk i udspring, de hjerteformede blade er fine hele sommeren, og her senere på efteråret får bladene de skønneste høstfarver.

Catalpa bignonioides aurea/ gul trompetkrone er en plante der får meget store flotte blade . Den gule udgave som jeg har i haven lyser op på en skøn måde. Planten skal stå beskyttet, og man kan forvente, at den vil fryse noget tilbage om vinteren. Min plante er stadig lille og forholdsvis ny, sidste vinter beskyttede jeg kronen med grangrene, hvilket var nok til, at den overlevede den ret kolde vinter, vi havde, selvom jeg bor inde midt i det kolde Jylland.

Hvide og lyserøde blomster sidst i august.


Canadisk hønsebær er en sød lille bunddækkende plante i skov- og surbundsbedet. Den har egentlig blomstringstid om foråret, men den får stadig enkelte blomster.

Margerit, de fleste blomster er afblomstret, men lidt er der da tilbage.

Den lyserøde åkande pryder bassinet endnu.

Høstanemonerne står fint. Den får de sødeste blomster, men breder sig desværre ret voldsomt.

Pileurt/slangeurt, har en lang blomstringsperiode, og er bunddækkende. Prøv at se de mange fine små blomster, der er på aksene, når man kommer tæt på :-)

Høstfloks.

Kender ikke sorten på denne rose, men smuk er den.

Valmue.

Purpur solhat.

Mamelukærme.

Stolt kavaler.

Ærteblomst.

28. august 2011

Det spiselige i haven

Der er en del tomater at plukke endnu

Der er mange chili, men først nu begynder de første så småt at antage en rød farve

Vi er stadig ved at "drukne" i agurker, selvom planterne så småt er ved at blive lidt småkedelige

Der er rigtig mange brombær

Æblerne vokser fint, men modner først om en måned tid

Lilla og blå blomster sidst i august.

Klokkeranke

Ærteblomst

Pragtsnerle

Prydtobak

Tudselilje

Ensian

Kornblomst

25. august 2011

Efterår på vej

Hjortetrøst, høstanemoner og stolte kavalerer i fuldt flor.
Selvom haven stadig er frodig, fornemmer jeg efteråret lige om hjørnet. Der er kun få planter tilbage i haven, som endnu ikke har været i blomst. Det er ikke længere som om foråret og en stor del af sommeren, hvor jeg næsten dagligt kunne glæde mig over nyudsprungne planter, eller planter på vej.

Den gule trompetkrone, står med sine store fine blade. Det er i øvrigt en af de planter, jeg gerne vil have med ud i den nye have, men venter lige lidt med at grave den op.
Inden længe vil de gyldne farver rigtigt træde frem både i naturen og haverne. Jeg elsker efterårets farver, men samtidig er det også lidt vemodigt, da det vidner om afslutningen på endnu en havesæson, som jeg har følt værende alt for kort i år.

Benvedplanten er så smuk lige nu, den skal også med :-)



Klokkerankens blomster er en daglig fornøjelse :-)

Kæmpe verbenaernes blomster "svæver" stadig hen over bedene. 

Ensian med fine blå blomster, og en masse blomsterknopper der ikke har åbnet sig endnu.

Vores udendørs druer ser skønne ud, men mangler lige lidt tid endnu for at være helt modne, hvilket en lille smagsprøve i dag vidnede om ;-)

Druerne fra drivhuset er spist, men vi høster stadig agurker og tomater i pæne mængder.
I køkkenhaven er brombærerne begyndt at modne, så inden længe har jeg et mindre lager i fryseren, der kan bruges til tærte og marmelade :-) 

21. august 2011

Pelargonier

Pelargoniernes blomster er særdeles yndige. Jeg har flere forskellige stående i drivhuset, der har de det rigtig godt :-)

Pelargonier bryder sig ikke om, at få en masse vand "ned i hovedet", og det har ikke været nemt at undgå udenfor denne sommer. Inde i drivhuset kan de jo helt undgå at få vand på blade og blomster, samtidig kan de få lov at tørre lidt ud mellem vandingerne, hvilket de også har det rigtig fint med.

De gode vækstforhold i drivhuset har betydet, at pelargonierne har kvitteret flittigt med blomster gennem det meste af sommeren. De planter der i perioder har været en tur udenfor, får det meget bedre igen, så snart de bliver flyttet under glas.

Prøv lige at se hvor yndige blomsterne er, når man går tæt på :-)


20. august 2011

Dagens høst

Agurker, tomater og bønner.

Blomster i august

Susanne med det sorte øje blomstrer stadig :-)


Lavateraen blomstrer, og den vil stå med blomster helt frem til frosten kommer.


Monbretiaerne er begyndt at springe ud. Skøn blomst i buketter.

Akantus

De canadiske hønsebær blomstrer igen, meget sød lille bunddække plante til surbundsbedet :-)