13. september 2015

En "ny" gammel bænk, nyt bed på vej og lidt stemningsbilleder



 Den anden dag kom H.J. hjem med denne gamle bænk, som han havde fået forærende af en, som bare ville smide den ud.
Bænken har kendt bedre dage, og det vil ikke være klogt at sætte sig på den, men som pyntebænk er den ganske fin :-)
Nu står den og pryder i vores indkørsel pyntet med blomster, lanterner og græskar.


Vi har nydt det fine vejr i dag med at sætte af til et nyt bed, så nu skal jeg igen til at fjerne græs ;-) Dette bed bliver 11 m langt, og skal mest indeholde planter med rødlige blomster og blade.
Der står allerede en Magnolie ´Susan´ i bedet. I planteskolebedene venter bl.a. en rødbladet ahorn, rødbladet hyld, japansk blodgræs, sankthansurt, rødbladet alunrod, hjortetrøst på at flytte ud i det kommende bed.
 
 
Denne pænt brede buksbom skal også have plads i det nye bed, for det er altid godt med noget stedsegrønt. Planten har jeg fået forærende hos nogle bekendte, og den blev i første omgang lige slået ned her i åbningen ud mod marken, så rødderne ikke tørrer ud.
 

T.h. ses igen hvor det nye bed skal være. Mellem bedet og afsætningspindene længere t.v. skal græsset bibeholdes.
 
 Planen er, at der på sigt skal gå en 3 meter bred græssti ned gennem det meste af haven. Græsstien skal her for enden af det røde bed engang glide ud i et lidt større plæneområde udenfor billeder i højre side (der går dog lige lidt tid inden jeg får fjernet så meget græs, at stien bliver synlig i denne ende af haven).


Oppe i den anden ende af haven står stien allerede helt som tiltænkt :-)
Det gule-orange bed er også rigtig fint lige nu :-)


På en skyggefuld plet i skovhaven står nøkketungen i fuldt flor.
 


Blomster og farver er skønne, men områder med lidt mere ro på, som flis stien og den grønne bund i skovhaven her, skal man bestemt ikke underkende.


Igen lidt farve, de små røde paradisæbler står nærmest og skinner, når efterårssolen titter frem mellem skyerne.

20 kommentarer:

  1. Dejlige billeder som oser at varme farver og gode steder i haven. God ide med de stier rundt omkring. de giver nogle oplevelser når man bevæger sig rundt sådan som du viser billederne.
    Dejligt at få noget andre ikke kan bruge længere, som du måske kan bruge. Det ser hyggeligt ud med bænken og de løgklaser der hænger ned fra husets udhæng.
    Er spændt på at følge dit nye projekt med det nye bed.
    Jeg har ligeledes bestilt en blodbladet ahorn. Har en i forvejen i haven og de er så flotte og giver en god kontrast til de andre træer i haven.
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi holder meget af stier i haven, netop fordi man så føler sig fristet til, at gå rundt og opleve haven fra forskellige vinkler :-)
      Min røde ahorn er ikke særlig stor endnu, men har en lille historie. Jeg har fundet den som selvsået plante i H.J.´s datters have. Den var kun omkring 10 cm høj da den kom med os hjem, og er vel omkring ½ m nu. Jeg værner om den, og det vil være sjovt, når den engang kommer til at stå som et træ i vores have. Du har helt ret i at træer med røde (eller gule) blade giver en fin kontrast til havens øvrige træer.

      Slet
  2. Det er altid spændende at komme en tur rundt i jeres have. Jeg kan lige forestille mig, hvor meget I hygger jer med at vandre rundt på stierne og diskutere, hvordan det næste projekt skal gribes an. Ak. ja, er det virkelig allerede tid for græskaropstillinger?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi hygger os med at gå ture i haven, men der er ikke så meget at diskutere, da jeg har fået lov til bestemme, hvordan haven skal være, og de store linjer er sat på papir lige til at udføre, efterhånden som tiden er til det.
      Jeg har naturligvis taget højde for, at de planter og elementer som H.J. holder af, også kommer til at indgå i haven, men til alt held er vi meget enige om, hvad vi kan li :-)
      Jeg har haft pyntegræskar liggende et stykke tid efterhånden, plukker dem jo løbende, og i dag har jeg syltet de første spiselige græskar, så ja......vi kan ikke komme udenom at efteråret er begyndt.

      Slet
  3. Det bliver et flot stort bed, spændende at følge med i. Det gule bed er blevet flot.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det gule bed tager sig godt ud lige nu :-)
      Jeg har heldigvis mulighed for at lave pænt store bede i vores have, det er spændende at have så meget plads at udfolde sig på :-)

      Slet
  4. Hej Vivi.Skønne planer du har med et nyt bed......................og alle de planter du nævner har jeg også.Elsker de mørke farver.
    Og græsgangene mellem bedene er da et must når man bevæger sig ned blandt bedene.
    Dit gule bed ser stadig forrygende ud.
    Godt at jeg fik taget billeder i går til mit søndagsindlæg..................for her har det regnet hele morgenen.Lidt ærgerligt på havens dag.
    Rigtig god søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos os er der også lidt vådt udenfor i dag, så i stedet for at gå i haven her i formiddag har jeg valgt at sylte nogle græskar. Det skal jo også gøres ;-)

      De mørke farver er skønne, og jeg glæder mig til at lege med dem, håber det ender ud med et godt resultat.
      Der vil naturligvis være græsstier flere steder i haven, men jeg tror den 3 meter brede og let snoede græssti, som engang med tiden vil nå en længde på omkring 55 meter, vil komme til at få en rigtig god effekt i haven :-)

      Slet
  5. Jeg har ikke været så aktiv på bloggene det seneste halve års tid, så jeg har ikke fulgt med i Jeres haveprojekter. Hold da op, hvor er det flot. Det gule bed er virkelig vellykket. Jeg er spændt på at se dine sammensætninger i det kommende røde bed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke nemt at nå det hele. Jeg er heller ikke så aktiv på bloggen længere, som jeg har været. Mit antal af indlæg er blevet mindre, og jeg når desværre heller ikke at kommentere så meget, som jeg gerne vil på andre blog. I mit nuværende job er jeg senere hjemme de første 4 dage i ugen, end jeg har været i mine tidligere job, det kan godt mærkes ;-) Jeg vil stadig gerne nå noget i haven efter fyraften, og så er det bloggen som bliver nedprioriteret lidt. Det er som om døgnet har alt for få timer, men det må være en positiv problemstilling, at der er nok at tage sig til ;-)

      Slet
  6. Det er altså helt vildt, hvor meget I har nået allerede. Det bliver supergodt.

    Jeg kan jo ikke lade være med at tænke, at det da er at "ødsle med jorden", at lave tre meter brede græsstier...haha...men det ser sørme godt ud....og I har jo også jord nok :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver godt, det er jeg da nødt til at tro på ;-)

      Endnu har jeg da jord nok at lege på, men et eller andet sted synes jeg, græsplænen begynder at skrumpe temmelig meget ind ;-)
      Godt der kan arbejdes en masse med detaljer og elementer som vand, pergola, drivhus og belægninger, når jeg engang har fået vendt det græs der skal vendes :-)

      Slet
  7. Hej Vivi. Det er en rigtig god idé med stier i sådan en stor have. Jeg kan godt lide, at de bugter sig rundt. Det er så godt ud og så lægger man rigtig mærke til bedene langs med. Det gule bed lyser sørme godt op. Jeg har også en nøkketunge, som står i en krukke. Den blomstrer ikke, så jeg overvejer at plante den ud i mit skyggebed. Ved du om den kan tåle meget skygge? Det er imponerende, at du er kommet så langt med jeres have. Det er virkelig godt gået.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med stier i haven er man nødt til at bevæge sig rundt for at se det hele, og bedene virker også forskellige alt efter fra hvilken side man ser dem :-)
      Det jeg har læst om Nøkketunge er, at den ikke får ret mange blomster i fuld skygge, men planten kan sagtens bo der. Den kan godt li´ fugtig jord (ikke blank vand), i min gamle have havde jeg den i fuld sol men tæt på bassinkanten. Her i haven står den i halvskygge, men har det lidt tørt om rødderne. Den hænger lidt hvis det bliver for tørt, men med lidt vand rejser den sig hurtigt igen, og som du kan se på billedet, har den det ganske fornuftigt, selvom den ikke anbefales på sandjord. Min konklusion er derfor at prøve sig frem.

      Slet
  8. Hver gang jeg lægger vejen forbi, tænker jeg på hvor meget I har nået i Jeres have. Det bliver/er bare så fint og en fornøjelse at følge hele udviklingen.
    "velkomstbænken" er rigtig fin - og så er den så nem at pynte efter årstiderne..
    Rigtig god aften til dig..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for den bænk, for jeg synes det er hyggeligt, at gå og pynte lidt op.

      Jeg er også ret godt tilfreds med det der er nået i vores have, når jeg tænker på, at det er under 4 år siden vi overtog stedet her, og lidt under 3½ år siden vi flyttede ind. Hvis det rykker lige så meget de næste 3-4 år, så varer det ikke længe før vi har en eller anden form for have på det meste af grunden :-)

      Slet
  9. Kære Vivi Jeg er helt forelsket i dit gule bed og græsgangen. Hvor ser det bare fantastisk ud. Tænk at gå der i virkeligheden. Det bliver spændende at følge det røde bed, det skal nok blive flot og dejligt at kunne sætte træer med en historie.
    Sød velkomst bænk, godt den ikke blev kasseret. Kh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren. Det tager sig faktisk også ret godt ud med græsgangen og det gule bed lige nu :-)
      Det er altid ekstra skønt, når planterne har en lille historie :-)

      Slet
  10. Hold da op, hvor er din have flot lige nu. Det bliver spændende med det nye bed!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Susanne :-)
      Det er altså også flotte billeder du viser fra jeres have :-)

      Slet