30. august 2015

FISKARS grensav til teleskopskaft

For nogle år siden var jeg så heldig, at få lov til at afprøve FISKARS universalsaks m. teleskopskaft se her .
I forbindelse med en senere henvendelse fra FISKARS om et andet produkt, forhørte jeg om det var muligt, at få lov at afprøve en grensav, som kan monteres på universalsaksen m. teleskopskaft.
 
Jeg har ind imellem nogle grene, som er for tykke til, at saksen kan tage dem, og tænkte, at det kunne være praktisk med 2 redskaber i 1.
 
 
Saven var lige så nem at montere, som jeg havde forestillet mig :-)
Saksen bøjes bare rundt, og saven kan skrues på enkelt og let :-)
 

Det er rart, at stå på jorden og save større grene af, i stedet for at kravle rundt på en stige.
 


Saven er let at arbejde med. Her er det en mindre gren saven er sat i, men den saver let gennem 10 cm tykke grene, hvilket jeg har prøvet.
Husk at lave et snit på undersiden af grenen, hvis i går i gang med større grene, så barken ikke bliver rykket i stykker på træets stamme, når grenen vipper. Rådet gælder uanset hvilken sav der bruges.
Jeg kan varmt anbefale både sav og universalsaksen med teleskopskaft fra FISKARS. De dækker fint mit behov i vores halvstore have :-)
Husk det rigtige værktøj gør arbejdet meget nemmere, og  motiverer os til at få opgaverne løst.

8 kommentarer:

  1. Det ser smart ud - måske en god idé, når handymanden har fødselsdag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil være en fin fødselsdagsgave :-)
      Jeg synes, det er for meget at købe en stangkædesav til mit brug. Jeg kan sagtens løse mine beskæreopgaver i højden med det her sæt uden larmende motor, så jeg er meget glad for det :-)

      Slet
  2. Godt grej, til de vanskelige opgaver, og det bedste til hverdagens brug. Det er ikke helt tosset af være haveejere, man kan hurtigt både forøge maskinpark en og tømme kontoen. Nogle gange er det simple det bedste.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja man kan hurtigt købe sig fattig i grej, hvis man ikke tænker sig om.
      Jeg er mest til "simpelt" værktøj, som du kalder det, og køber kun de ting jeg virkelig har brug for. Her bliver tingene slidt op inden der kommer nyt til, altså ikke impulskøb af alle mulige "mærkelige" tingester hos mig - jeg vil hellere bruge pengene på planter ;-)

      Slet
  3. Jeg sidder her og lurer på, om det mon er det samme værktøj, som jeg købte sidste år, men tror det nu ikke. Jeg købte en teleskop grensaks, som jeg har været SÅ glad for. Har svært ved at se at jeg skulle kunne påmontere en sav. Jeg har bedt en nabo om at styne nogle træer, som fylder ENORMT i min lille have, men der sker ikke noget, så jeg bliver nok nødt til at skamfere træerne en smule fra min have, da de rager langt ind over skel, og er ved at ødelægge et hjortetakstræ og nu hænger helt ind over mit lille havehus. Kunne godt bruge saven til nogle af grenene, som er for tykke til, at saksen kan klare dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Min universalsaks hedder FISKARS up 86, hvor saksen kan vippes rundt, og saven let skrues på. Hvordan det fungerer med FISKARS øvrige sakse på teleskop ved jeg ikke, men prøv at forhør dig hos din forhandler.
      Håber du får styr på dine træer uden nødvendigvis at skamfere dem. Jeg har selvfølgelig ikke set beplantningen, men ofte kan man enten stamme træer op på en pæn måde og/eller reducere kronen, men det er selvfølgelig betinget af, at du kan komme i en fornuftig dialog med naboen. Kunne det være en mulighed, at du fik lov til at gå ind på naboens grund og beskære træerne, måske kan naboen ikke overskue at få det gjort?? Held og lykke med projektet, håber beskæringen bliver løst på en måde, så det kommer til at tage sig pænt ud set fra din have :-)

      Slet
  4. Den lyder effektiv den saks. Altid godt med info om redskaber, der er gode. Tak for det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja både saks og sav er jeg meget glad for :-) Ofte trækker man måske beskæring i højderne ud, fordi det er lidt bøvlet at rode rundt med stiger. Jeg har i hvert tilfælde lettere ved at få taget mig sammen til at gøre noget på et tidligt tidspunkt (hvilket er det bedste for træerne, da det ikke er så store sår de skal hele), når jeg kan stå på jorden og klare opgaven ;-)

      Slet