Til venstre i billedet er mit gul-orange bed. I år er der godt med farver på, men lever ikke helt op til det, jeg havde forventet.
Der går en sti gennem bedet, og på den ene side vokser stauderne godt, men på den anden side er de ikke helt så grovillige, selvom det i store træk er samme slags planter i begge sider. Jeg har en ide om, at min sandede jord mangler nogle mikronæringsstoffer, måske mangan, da der er flere pletter også i køkken- og snithaven hvor planterne mistrives, men det kan en jordbundsanalyse fortælle meget mere om, så det overvejer jeg kraftigt at få foretaget.
Solhat med en småblomstrende Perikon i baggrunden.
Montbretia
Skønhedsøje
Solbrud og Kværsurt
Nellikerod og løvefod.
Tusindstråle
Selvom jeg ikke er helt tilfreds, er det bedet indenfor det, jeg kalder acceptabelt.
Flere af jer husker sikkert de næste billeder, som er fra februar og marts 2014
Jeg synes, der er blevet arbejdet i træ i laaaang tid, sådan lidt on and off, men endelig i dag kom vi til bunds i det sidste.
Hold da helt op, sjældent har jeg været så glad for en bar plet midt i græsplænen ;-)
Det er så skønt at være færdige med den kæmpe træbunke, så nu er der 100% opryddet og klar til at vende græs til bedene i staudehaven her til efteråret :-)
Det er dog ikke nemt at holde orden ret længe, for når der er ordnet det ene sted, begynder jeg straks at "rode" et andet sted ;-)
Det var tiltrængt med lidt beskæring af træerne i skovhaven, men i denne ombæring er det vist en noget mere overskuelig bunke grene det handler om :-)
Det er skønt med ferie og god tid, til at rode rundt hjemme i vores egen have :-)
Ja det må være rart at være færdig med alt det træ, spændende med endnu et bed.
SvarSletDit gul/orange bed ser nu flot ud, det er da også frodigt.
Skønt at være færdig med et projekt og jeg synes nu dit gul/orange bed er fint. Sjovt så stor forskel der er fra sted til sted...mine solbrud er slet ikke sprunget ud endnu.
SvarSletJeg har også en anden solbrud, som ikke er sprunget ud endnu, så der må jo findes mange forskellige slags, som med så mange andre planter.
Slet