For mange år siden har jeg været med til at stege henholdsvis ribbensteg og kyllinger i en jordovn.
Jeg har af og til tænkt på at prøve det igen, så nu hvor vi har masser af plads i haven til at rode på, og nogle af børnebørnene var på ferie, blev det endelig til noget :-)
Der graves et hul i jorden, bund og sidder beklædes med marksten. Ovnen skal have en størrelse, så det lige passer til det man vil stege.
Brug ALDRIG flintesten, da de kan springe, når de bliver varme.
Siderne beklædes med sten helt op til kanten.
Derefter tændes et bål i ovnen, som holdes i gang et par timer, så stenene bliver varmet rigtig godt igennem. Derefter fjerner man gløderne.
Kyllingerne bliver pakket ind i staniol og rabarberblade, og kommer ned i ovnen, som det kan ses passer ovnen lige nøjagtig til to kyllinger.
De øverste sten ligges hen over kyllingerne, så der er varme fra alle fire sider.
Husk handskerne !!
Det hele dækkes godt med græstørv, for at holde på varmen.
Kyllingerne skal derefter stå og stege et par timer.
Efter to timer kom det spændende øjeblik ..............
kyllingerne skulle op af jorden ;-)
De var lige nøjagtig så møre og saftige, som jeg havde håbet på :-)
Skindet var fint sprødt, men hang desværre fast i staniolen.
Kylling stegt på denne måde smager himmelsk, det fås simpelthen ikke bedre :-)
Det var da rigtig spændende, tak for den opskrift, jeg får nok ikke Bent med på den, men sjovt kunne det være, og det ser lækkert ud.
SvarSletDet smager virkeligt lækkert. Ungerne var også helt vilde med det, selvom den yngste så lidt betænkelig ud, da kyllingerne blev pakket ud ;-)
SletMåske en ide, når drengene med påhæng kommer på besøg.
Så er man vupti tilbage i spejdertiden :) kan se, at bbørnebørnene også har ligget i telt, super.
SvarSletSpejder har jeg aldrig været, men er gammel pædagog ;-)
SletJa børnene ville sove i telt ALENE uden voksne, men, men........ Kl. 2 om natten ringede de ind til os. De frøs..... (vi var ved at koge over af varme i soveværelset), så det endte med de sov indenfor ;-)
Hvor spændende. Tak for inspiration og god vejledning :O)
SvarSletPrøv det engang Susanne, det smager helt fantastisk :-)
SletJeg har gjort det en gang med lammekølle, hvilket smagte himmelsk.
SvarSletDet lyder godt, måske skulle vi prøve det engang, vi er ret vilde med lam :-)
SletOj oj oj - hvor det ser godt ud søde Vivi.....du er da bare den fedeste bedstemor i verden med sådan et kokkeri sammen med børnebørnene. SUPER GODT :0)
SvarSletKnus Dorthe
Tak for din søde kommentar :-)
SletDet ser lækkert ud.
SvarSletNogenlunde ligesådan brændte jeg også keramik i mine unge dage. Det hed Milebrænding. Lige som det dengang var spændende om krukkerne holdt til det, må det også være spændende om kyllingen er forkullet, når man tager den ud.
Har hørt om milebrænding, men har aldrig prøvet det. Er det ikke noget med at krukkerne skal stå meget længe i varmen ?
SletTror ikke der er så stor risiko for, at maden brænder på. Hvis staniolen er lukket tæt, står kødet og steger i sin egen saft.
Wow det låter helt ljuvligt saftigt!
SvarSletSpännande att ni gav er på att försöka och att det lyckades så bra!
Malin
Det er en anderledes måde at lave mad på, men rigtig hyggeligt :-)Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi steger noget i jordovnen.
SletJo Vivi, milebrænding tager tid, men det gør lerbrænding i keramikovn også.
SvarSletHullet ligner præcis dit stegehul, bare uden sten.
Hvis det skal lykkes pakkes krukkerne ind i halm og brænde, der antændes. Herefter stables græstørvene på igen, med et lille røghul for oven. Det skal stå et døgn. Temperaturen skal helst nærme sig 800º. Hvis det lykkes bliver krukkerne sorte som jernalderkrukker pga. iltmangel.
Tak for forklaringen :-)
SletDet er vist den måde de gamle jydepotter blev brændt på.
Hold da op, Vivi det ser hyggeligt ud og sjovt for børnene at få lækker mad som de har været med til at tilberede. Herligt:o)
SvarSletHåber da de fik en lille oplevelse ud af det. Mon ikke de kan blive ved med at huske, dengang vi stegte kyllinger i jorden ;-)
Slet