4. januar 2014

Mirabelleblomster og afsætning til mere skovsti.

Mirabellegrenene som blev sat til drivning 22. december, står i fuldt flor :-) 
Det er helt fantastisk at se grenene stå med de yndigste blomster her først i januar måned :-)






De er så fine og sarte de små blomster :-)


Januarvejret er helt perfekt til udendørsaktiviteter. 
H.J. har fået omdannet alle juletræer og pyntegrønt til flis.
Jeg har fanget muldvarpen, og ryddet lidt op i haven.

Solen kom frem i eftermiddag, så jeg gik ud og hyggede mig med afsætning til mere skovsti og -bed.


Pindene er sat.


De røde streger viser hvor stien skal være. Den ligger i forlængelse af den eksisterende skovsti. Området mellem stien og pindene i plænen skal være bed.
Nu er det kun at starte fra en ende med at fjerne græs og grave selvsåede småbuske op i læhegnet, for derefter at komme flis på stien. Jeg håber frosten holder sig af jorden et stykke tid endnu, så jeg kan få taget hul på projektet.
Området med afsætningen er 16 meter langt og omkring 8 meter dybt, hvor stien går længst ind i læhegnet. 


Her ses stykket oppe fra den eksisterende skovhave.

18 kommentarer:

  1. Der er findes ikke noget smukkere end blomsterne på frugttrer og -buske. Sti og bed er lovende ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også helt vild med frugttræernes blomster :-)

      Slet
  2. Det ser rigtig godt ud med afsætningen til ny sti og bed. Og når man ser i dine tidligere indlæg, så er der da godt nok sket en del siden I flyttede ind. Det bliver spændende at følge jeres videre opbygning af haven.

    Godt nytår :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, også godt nytår til dig :-)
      Ja nu begynder noget af haven endelig at tage lidt form.

      Slet
  3. Ja skovstier skal der være, det skal nok blive godt. Jeg har også taget mirabellegrene ind, glæder mig til de bliver så fine som dine er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt overbevist om, at det bliver godt med den sti :-)
      Der skal med tiden være meget mere sti rundt i haven, men jeg tager kun et lille stykke af gangen.

      Slet
  4. Hej Vivi.Ja! så er du i gang med mere gravearbejde..........dejligt at du har vejret med dig.
    Det skal nok blive en flot skovsti.og bed.
    Og hvor er de smukke dine blomstrende grene.
    Har kun klippet en gren af min magnolie...........men skal da også have lidt kirsebærgrene ind.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja gravearbejde bliver der ved med at være mange år endnu, men jo mere jeg graver, jo flere planter kan jeg jo også plante :-)

      Slet
  5. tillykke med fangsten af jordbæstet :), det er nogle spændende planer i har med den nye sti :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det var rart at få fanget den muldvarp, så håber jeg der er ro et stykke tid.
      Jeg er overbevist om, at det bliver rigtig hyggeligt med den sti. Planen er, at stien skal fortsætte rundt i det meste af læhegnet på sigt, men det bliver taget lidt i etaper.

      Slet
  6. Det ser rigtig godt ud med skovstien! Skønne mirabelleblomster!

    SvarSlet
  7. Hej Vivi. Det bliver bare rigtig godt og sikke en energi du har. Der er jo også fint vejr til det nu, hvor der er så mildt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber det milde vejr holder lidt endnu, for i næste uge når jeg ikke noget i haven. Jeg skal på kursus, og er først hjemme omkring kl. 16.30, hvor mørket har sænket sig.

      Slet
  8. Hej Vivi,
    Jeg er så imponeret over dit energiniveau. Selv er jeg gået i vinterhi, hvad havearbejde angår, selvom det ikke er "rigtig" vinter. Men måske jeg alligevel skulle trække i gummistøvlerne og "kigge" en tur ud i haven :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja smut du en tur ud og kig i din have, måske er der lige et eller andet du får lyst til at gå og hygge dig med i det fine vejr ;-)

      Slet
  9. Det er noget af en sti du har fået afsat - så er det ikke dårligt med en mild vinter:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber vi ikke får frost i den nærmeste fremtid.
      Hvis det begynder at fryse lidt, har jeg overvejet at dække noget over med vintermåtter i håbet om, at jorden ikke fryser under dem lige med det samme, og jeg dermed kan komme lidt længere med mit stiprojekt ;-)

      Slet