Viser opslag med etiketten Haven aug. 2013. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Haven aug. 2013. Vis alle opslag

26. august 2013

Gule og orange farver sidst i august


Farverne i haven taler deres tydelige sprog om, at sommeren er ved at gå på hæld, og det tidlige efterår nærmer sig.


Rønnebærene er helt fantastisk smukke lige nu.




Solsikkerne gør mig glad, hver gang jeg ser på dem :-)


Det er med at nyde dem lige her og nu, for om få dage er det planen, flere af dem skal ende deres dage som bordpynt, når H.J. fejrer sin 60 års fødselsdag.




Morgenfruerne står endnu. Hvor er det fantastisk, man kan så en pose frø og få så meget farvepragt ud af så lidt. Det er virkelig en gode, især nu hvor udvalget af stauder stadig er ret begrænset.


Jeg håber på, at der næste efterår også står et staudebed, hvor de gule og orange farver er temaet. Det ligger helt fast, hvor det skal være, så nu handler det "bare" om at få vendt noget mere plæne ;-) 

25. august 2013

Næsten sydlandsk stemning


På den vestvendte terrasse er der næsten en sydlandsk stemning, når solen skinner ind på de gule gavle, hvor vinen står frodig og grøn.


Der er pænt med druer i år.


Nu kan vi kun vente på, at de skifter farve fra grøn til blå.


Stemningen og de to gule gavle får mine tanker ledt hen mod en frodig læfyldt gårdhaveagtig terrassemiljø - måske en ide jeg vil arbejde videre med................

11. august 2013

Gyldne farver og høst i køkkenhaven


Vi er godt i gang med den sidste sommermåned, det ses tydeligt på de gyldne farver som efterhånden viser sig.


Rønnen står med orange bær i haver og læhegn.


Daglilje


Gul solhat.


Benved står med kapsler.


Solsikkerne står som en høj smilende hæk bag i køkken og snithaven.


Gyldenris i fuldt flor.


Morgenfruerne blomstrer endnu, og er blevet meget mere synlige efter mange af kartoflerne er gravet op.


Dilden står med sine skønne skærme, tror de skal sås sammen med morgenfruer til næste år. De vil vist tage sig godt ud sammen.


Tagetes sammen med gulerødder har været en succes, der har ikke været en eneste "orm" i gulerødderne.


Der er godt med druer på vinen, men der går et pænt stykke tid endnu, før de er modne.


Bønnehøsten er i fuld gang. De giver godt, i dag har jeg høstet 1½ kg. 


Skalotteløg hænger til tørre under husets udhæng.