Vinteren er gået ind i sin sidste måned, og jeg glæder mig over, at der om få uger står forår på kalenderen. Det store spørgsmål er så, om vejret vil følge kalenderen ;-)
De første vintergækker står med store hvide blomsterknopper, det er et godt tegn 😊
Utroligt som jeg hvert eneste år kan glædes over de første små forårsbebudere.
Det kribler helt vildt i fingrene efter at komme i gang, og det er som end ikke spor for tidligt at få ordnet de bede, hvor forårets løgplanter allerede er på vej op.
I dag fik jeg ordnet bedet her i indkørslen. Tulipanerne har flere steder de første grønne skud oppe, og når jeg kratter i jorden med let hånd, fornemmes det tydeligt, at mange flere nye skud ligger lige under jordoverfladen 😊
Bedet ser endnu lidt kedelig ud om vinteren, men de vintergrønne planter vokser godt. De tibetanske kirsebær har også fået godt fat og begynder så småt at træde i karakter med deres skønne stammer 😊
Mens jeg venter på rigtig forår og stort farveflor i haven, kan jeg gå og glæde mig over min Clivia, som står inde i vindueskarmen med en meget flot blomst. Stueplanterne har egentlig aldrig interesseret mig særlig meget, og jeg er ikke specielt god ved dem, men nogen af dem overlever, Clivia´en her er en af dem, og den har efterhånden nogle år på bagen.
Clivia er heller ikke min foretrukne stueplante, men den er flink til at blomstre alligevel. Det ser fint ud med de tibetanske kirsebær, sådan en har jeg også haft, den gik desværre ud.
SvarSletTo ud af mine tre Tibetanske kirsebær har taget godt ved, og bliver større og kraftigere for hvert år. Den længst ude mod vejen, som ikke står helt så beskyttet for vinden vokser noget langsommere, men det er jo hvad jeg kunne forvente.
SletDu synes dit bed ser lidt kedelig ud, men jeg synes bøgehækken med de smukke brune blade giver liv til bedet. Og så bliver det endda endnu smukkere, når bøgehækken er vokset lidt mere.
SvarSletDet er skønt, når løgplanterne begynder at vise sig i bedene, og dine bede ser jo ud til at være parate til at tage imod.
Hilsen Elna
Bøgehækken er altid fin som baggrund, de Tibetanske kirsebær, har smukke stammer og der er nogle stedsegrønne planter i bedet. Jeg tror egentlig bare jeg venter på, at det hele vokser mere til, så der ikke er så meget bar jord om vinteren ;-)
SletBedet er helt fantastisk i foråret, når den står helt tæt med gule og orange-gule tulipaner.
Hej. Jeg synes dit bed ser rigtig fint ud og de tibetanske kirsebær er bare flotte dér. Det bliver nok et fantastisk flor, når alle løgvæksterne kommer op. Det kribler også i mine fingre efter at komme igang og jeg har også været ude nogle dage.
SvarSletJa de Tibetanske kirsebær er fine i indkørslen. De er også plantet netop der, så vi kan nyde de skønne stammer hver dag om vinteren.
SletHar set på din blog, at du også har bevæget dig ud i haven :-)
Jeg syntes nu også at dit bed ser super godt ud. Her lader vintergækker vente på sig. Jeg har også været ude at klippe lidt ned.
SvarSletJeg ved ikke om jeg går op i stueplanter, men jeg går op i at have gode og sunde planter inde.
Mange planter plejer at være sent på den her hos os, vi bor jo i en af de kolde egne af landet, så mon ikke dine vintergækker også er meget tæt på at titte frem :-)
SletDet kom til at se rigtig godt ud i bedet
SvarSletDet pynter jo altid at få fjernet visne grene og blade samt at få krattet lidt op i jorden :-)
SletDejligt at komme lidt i gang - og jeg synes da også, at bedene ser fine ud:) Jeg vil i haven i morgen, hvis vejret arter sig!
SvarSletJa det er skønt at komme i gang igen, det føles så godt :-)
Slet