15. marts 2015

Haven en uge i marts

Her har hele ugen stået i havens tegn.
Der har været lune dage og mere kølige dage, men med den rette påklædning er det skønt at gå ude og ordne :-)
 
Der er sket en masse i haven i den forgangne uge, og indlægget her bliver derfor også ret langt.
 

Det hvide bed og skovhaven er blevet gjort rent. Det var blevet temmelig grønt hen over efterår og vinter. Dette område har levet sit eget liv siden starten af august sidste år (der var jo 1½ måned jeg ikke fik lavet noget i haven sidste efterår pga. svendeprøven), og jeg nåede ikke igennem det før vinteren, men nu ser det pænt ud igen :-)


Jeg elsker skovhaven..........



................og glæder mig til, at rhododendronerne blomstrer om et par måneder :-)
 



Når jeg går og gør rent mellem de fine små graner, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan dette stykke jord så ud sidste år ved samme tid.


Marts 2014
Forandringen er meget synlig.


Køkken og snithaven marts 2015.


Sidste år i marts så "køkkenhaven" sådan ud.


Køkken- og snithaven er næsten klar til den kommende sæson. Jeg er i gang med at køre kompost på (omsat have/park affald). Jeg henter det på genbrugspladsen, så der skal køres en del gange  endnu, før der er til hele stykket. En lille stribe græs mangler også lige at blive vendt, men der er skrumpet i det, siden billedet blev taget.
 


Køkken- og snithaven taget fra samme vinkel marts 2014.


Der har været meget rengøring på programmet, men der er også blevet plantet en del. Her er det et par Omorika gran og en blød ene, der er kommet i jorden helt ude i den østlige ende af haven. Ind til videre har jeg ellers kun arbejdet i den vestlige ende af haven, så det er en god følelse, at jeg så småt kan begynde at rumstere lidt rundt andre steder i haven.


I går var vi i Nørup Planteskole og købe stort ind. Det er så skønt, når der kommer nye planter ind i haven, som virkelig gør en synlig forskel.
80 bøg til den sidste indre hæk.


Henrik og Julie kom på besøg da hækken skulle plantes. Julie hoppede i noget af mit arbejdstøj, og gav en hjælpende hånd.


Julie har hænderne skruet godt på, så det var en god hjælp :-)



Ud over hækplanter havde vi hele traileren fyldt med træer.


De fleste måtte vente til i dag med at komme i jorden,.............


...........men denne "pind" blev plantet i det gul-orange bed. "Pinden" er en Guldregn/Laburnum watereri ´Vossii´, og jeg glæder mig vildt til at følge dens udvikling de næste mange år. Guldregn er så fantastiske når de blomstrer.


I dag stod vi op til et dejligt solskinsvejr, og H.J. gik i gang med at vande.


Jeg fik skrællet græs af til 8 små bede i frugthaven, og så blev der ellers plantet frugttræer.
 
Æbler:
Filippa, Ingrid Marie og Rød Ananas.
 
Pærer:
Conference og Clara Frijs.
 
Blommer:
Opal og Italiensk sveske
 
Kirsebær:
Lapins



Et gammelt havebord og et par stole rykkede selvfølgelig med op i frugthaven, så vi kan sidde og nyde alle de nye træer hen over foråret.


Træer, opbinding og hareværn så skal det nok blive godt :-)


Her et kig ind på læhegnet vi plantede sidste år, og nu med frugttræerne i baggrunden.


Det er ikke til at forstå, at læhegn og frugthave var sådan et vildnæs sidste år i marts ;-)
Godt vi fik det inddraget til anvendelig havejord.


Jeg vender lige tilbage til den nye hæk igen. Den skaber rammerne omkring vores kommende blomsterhave, og allerede nu er der kommet lidt planter i blomsterhaven. 


Nu kan man så småt begynde at fornemme blomsterhaven. Jeg har plantet 3 Paradisæbler ´Braendkjaer`, 2 i højre side og  en i venstre side. I løbet af ugen får jeg 3 Paradisæbletræer mere ´Makamik´. Den ene skal plantes i højre side og de 2 andre i venstre. Det er for at få både hvide og lyserøde blomster i begge sider af dette haverum. 


 
Denne græssti ned gennem haven er også blevet forlænget væsentligt, efter at den nye hæk (forrest t.h.) er kommet til. Det er så skønt, at flere haverum træder frem og der skabes dybde i nogle af de kig der er gennem haven.

16 kommentarer:

  1. Ja man kan se hvor langt du når, dejligt med alle de frugttræer, du vil blive mere og mere glad for skovhaven, især her i foråret er det spændende at se, hvad der kommer op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi glæder os også over frugttræerne, og håber de kommer til at bære bare lidt i år. Skovhaven vil blive bedre efterhånden som tiden går, og der skal selvfølgelig også flere planter i. Der står en del, men på sigt vil jeg gerne have dækket alt bar jord, så frodigheden tager over.

      Slet
  2. Du milde kineser - der er godt nok sket noget og det ser rigtig godt ud. Jeg glæder mig allerede til at se flere billeder af alt jeres flid, når det hele springer ud og blomstrer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er sket meget det sidste år. Det bedste er, at det nu efter oprydningen, hurtigt bliver at se, når vi laver noget.
      Jeg glæder mig også til, at der kommer blade på træer og buske, og naturligvis også til blomsterne. Det er stadig begrænset hvad vi har af blomsterbede, men det gul-orange bed har jeg store forventninger til i år. Blomsterhaven når ikke at blive færdig i år, men noget vil nok ske hen over sæsonen.

      Slet
  3. Vivi, din ihærdighed lønner sig sandelig. Hvor ser det godt ud og det må være en enorm tilfredsstillelse og glæde at se hvordan det hele tager form. Som altid: GODT GÅET!! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er så tilfreds med det vi har nået de sidste 3 år, og det er skønt at plante og anlægge nyt frem for at rydde op det meste af tiden. Jeg glæder mig dagligt over hvert eneste lille fremskridt. Det er fantastisk at se, tegning blive til virkelighed, især når det bliver som jeg havde forestillet mig ;-)

      Slet
  4. Hold da op du går til den. Det skal nok blive godt men der er nu en del bar jord der skal dækkes. Jeg har ikke mere jord at gøre med men det er vist meget godt, så jeg ikke fristes til at lave nyt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er meget bar jord, men jeg har heldigvis stauder ståede i mine planteskolebede, som kan komme ud og fylde lidt i bedene, og mon ikke jeg også kommer slæbende hjem med planter hen over foråret, når jeg skal til plantemarkeder rundt omkring ;-)

      Slet
  5. Og indlæget var langt og super godt, og planen er tydelige nu det hele tager form, glæder mig til at følge med her de næste mange år, for det er spændende! Er vild med dine før og nu billeder, og glæden der strømmer igennem det hele.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja før og nu billeder er gode at have, det er jo rart at se, at der er sket forandring til det bedre :-)
      Jeg har en stor glæde ved at anlægge vores have, men der kræves vist også stor haveglæde for at bruge så mange timer på det, som jeg gør ;-)
      Der kommer til at gå mange år med at anlægge haven, for når de store linjer engang tager form gennem hele haven, vil der blive masser af detaljer, der skal arbejdes med.

      Slet
  6. Jeg er vildt imponeret over din flid! Hvor bliver det bare godt og sjovt at se før og nu billeder. I får nogle gode lange kig flere steder, ser det ud til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har været meget bevidst om at få skabe lange kig gennem haven flere steder, da jeg tegnede min haveplan, ligesom der også bliver mange haverum. Jeg synes det er spændende med en have, man skal bevæge sig rundt i, for at opleve det hele. Endnu kan man selvfølgelig sagtens se ud over hele haven, men efterhånden som det hele vokser til bliver man nødt til at gå rundt for at se det hele.

      Slet
  7. Godaften Vivi.Ja !!! det er bare utroligt hvad der er sket i din have de sidste år.............og nu kan man danne sig et oveblik i jeres store have.
    Det bliver super med en bærhave................og gode træer du ha valgt...............har selv et gammelt Filippa.
    Altid spændende at følge dit arbejde med at anlægge haven.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er sket meget det sidste år, men der var også fordi vi fik trukket rødder op og fræset omkring 1000m2 op rundt omkring på grunden, så var jeg jo nødt til at få styr på det, inden det hele sprang i ukrudt igen. Helt så meget bliver det ikke til i år ;-)

      Ja det er ved at være synligt, hvad der er planen med den vestlige ende af haven, men det er jo kun lidt under halvdelen af haven jeg går og arbejder ind til videre, så der er nok at tage fat på i mange år frem.

      Slet
  8. Det er jo helt vildt hvilken forandring der er sket på så ret kort tid :) Det er altid spændende at komme herind og se, hvad du nu har fået lavet :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der sker løbende noget i vores have. I perioder rykker det godt, og i andre er der lidt mere stilstand.

      Slet