11. december 2014

Før og nu.

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg har en svaghed for før og nu billeder, for de fortæller jo om en løbende udvikling af haven ;-)
Her kommer et par billeder taget med et års mellemrum.
 

10. dec. 2013


10. dec. 2014.
 
Haven er mere åben i år end sidste år ved samme tid, men jeg glæder mig over, at det gamle hindbærkrat m.m. i "læhegnet" i baggrunden, er udskiftet med små grantræer. I løbet af få år vil granerne være så store, at de giver mere læ, end det gamle hegn nogensinde ville komme til.
 
Der er også kommet en masse stauder og forårsløg i det gul-orange bed. Det er det første rigtige staudebed jeg har fået anlagt her, så den glæder jeg mig virkelig til at følge i den kommende havesæson :-) 


10. dec. 2013.


10. dec. 2014.
 
Her er det meget synligt, at der er sket noget. Der er blevet meget åbent efter buskettet, det massive plankeværk og porten blev fjernet, så nu er det bare at vente på, at de nye hække og læhegnet vokser op, så de kan skærme af mod vejen igen, men med en noget kønnere og sundere beplantning.
Udsigten er heldigvis skøn, og operationen frigav omkring 500 m2 jord :-)
 
Køkken- og snithaven er udvidet væsentligt, og er nu også indrammet med hæk i højre side, hvor der sidste år var rødder og en "jordvold" (den var fyldt med skidt og skrammel).
 
Det er helt fantastisk, at vi endelig kan se frem til en havesæson, der ikke handler om oprydning, men derimod om nyanlæg - jeg glæder mig :-) 

6 kommentarer:

  1. Ja der er allerede sket meget, jeg kan godt forstå I glæder jer til nyanlægning i stedet for oprydning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det kan da kun blive en fornøjelse :-)

      Slet
  2. Godaften Vivi.Hvor er det godt at vi har vores billedarkiv..............og specielt dig der har knoklet SÅ meget med jeres store grund.
    Du har kun grund til at være stolt af alt det du har fået lavet...............så dejligt med før og nu billeder.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker mine billeder, for de fortæller jo at der sker noget, selvom jeg ind imellem synes, det går lidt for langsomt ;-)
      Jeg glæder mig over hvert eneste fremskridt, men går også og drømmer om en opvokset have - ved selvfølgelig godt det tager år, før vi er der. Godt drømmene lever, det er jo dem der er drivkraften bag det hele :-)

      Slet
  3. Absolut enden på endnu en myrerflittig sæson, og en lykke kan jeg fornemme, med store forhåbninger til den næste sæson. Hvor bliver det interessant at følge med, så haven virkelig tager form.
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget tilfreds med, at vi er kommet igennem den grove oprydning, og glæder mig rigtig meget til at se, hvad næste havesæson bringer :-)
      Øverst på prioriteringslisten er at få planter i frugthaven, en sidste indre hæk skal plantes og det sidste græs i køkkenhaven skal vendes. Så må jeg se hvad der ellers bliver tid til.

      Slet