12. juni 2013

Skovhaven


I dag vil jeg tage jer med på en lille tur rundt i skovhaven.


Her i forgrunden er der lidt småplanter, og tre dronningebuske.
Buskene kom i jorden sidste efterår, men de skal flyttes ud i læhegnet, når det igen bliver efterår.
Jeg har en rødbladet acer og en Cornus kousa, der skal være her i bedet i stedet, men jeg tør ikke flytte dem før til efteråret.


En del af stien består endnu af græs, og stykket til venstre i billedet er endnu ikke blevet "tæmmet"..


Det er meningen at stierne i skovhaven alle skal have flis, som i det her stykke.


Til venstre for stien er det lille skovbed, som jeg anlagde sidste forår.


Til højre det store bed, hvor jeg langs stien har lidt forskellige planter, bl.a. nogle forskellige bregner..........


...............og den fine lille Gudeblomst.


Inde i bedet står R. Polar Nacht og blomstrer så fint.


Den har en dyb mørk og meget smuk farve, men kameraet gengiver desværre farverne, som værende mere røde end de egentlig er.


Her den flisbeklædte sti set fra den anden side.


Ud mod plænen er der kommet lidt planter i. Jeg er dog lidt forsigtig med, hvor meget jeg planter i bedet endnu, da jeg kæmper med senegræs.


Azalien/ R. Luteum er som de andre planter medbragt fra min gamle have. Det er første gang den kommer med blomst.


R. Visky t.v. har blomstret, men vinteren har været hård ved bladene. Det ser heldigvis ud til, at en masse nye er på vej. Bliver den for "pjevset", må der en beskæring til.


Her ses det tydeligt, at der er meget bar jord endnu, men håber på at få nogenlunde styr på senegræsset hen over sommeren, så der kan komme flere planter i.


Der er et stykke vej endnu inden hele området er tæmmet, men når jeg ser, hvad udgangspunktet var, da jeg påbegyndte projektet omkring 1. sep. sidste år, så er jeg meget godt tilfreds :-)


Mon ikke der kommer styr på lidt mere af skovhaven i løbet af året ;-)

12 kommentarer:

  1. Der er jo allerede sket meget og det ser rigtig godt ud. Kan godt forstå du venter med at flytte planter til efteråret for der skal ikke mange glemte vandinger til før det går galt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg vil ikke flytte buske om sommeren med højrisiko for, at de går til, så hellere vente.

      Slet
  2. Hej Vivi
    Godt - du er en vedholdende kvinde, der nok skal komme i mål kvikgræs eller ej ;o)
    Jeg tror din skovhave bliver fantastisk ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kamp skal der til mod det kvik-/senegræs, men det SKAL udryddes!! Hvis ikke det kan klares manuelt, må jeg overgive mig og ty til hårdere metoder.

      Slet
  3. Det bliver skønt med en skovhave. Jeg er selv meget glad for min. Det er godt at du kan styre lysten til af flytte buske før til efteråret. Det skulle jo nødigt gå ud. Der er plads til mange dejlige skovplanter i dit bed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med de ovennævnte buske kan jeg sagtens styrre mig. Nu har de klaret at flytte på landet, så skal jeg ikke satse for meget, ved at flytte dem igen på et dumt tidspunkt.
      Jeg har også et par rhododendroner, som skal flyttes over i bedet. Det tør jeg dog godt gøre nu, for de har jo en stor klump, hvor en masse jord følger med.

      Slet
  4. Til dit sidste spørgsmål er svaret et rungende jo. Jeg har helt opgivet at fotografere Polarnacht, fordi farven åbenbart er umulig at gengive. Det virker ganske hjemligt for mig at se guldazaleaen og læse om dine planer om flisgange i skoven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er godt at læse, at det ikke er vores kameraer det er galt med. Jeg har ellers prøvet til under forskellige lysforhold, men med samme røde resultat. Polarnacht er så flot, så det er synd, at læserne ikke kan få fornøjelsen af den fantastiske farve.

      Slet
  5. Jo der kommer helt sikkert styr på lidt mere af skovhaven snart. Du er jo erfaren og skal nok klare det, men det er en stor opgave. Heldigvis er jeg sikker på, at du nyder det.
    Senegræs er ikke at spøge med, det har jeg også masser af.
    Jeg synes ikke min Polarnacht ser så rød ud på billederne, det må jeg lige se efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker min have, alle de muligheder der er, og den tid jeg tilbringer derude :-)
      Meget tyder på at skovhaven er blevet brugt til haveaffald inkl. en masse sten. Der kommer nok til at gå et par år med at få styr på alle de sten, der bliver ved med at dukke op, hver gang jeg roder i jorden ;-)

      Slet
  6. Det bliver rigtig fint det hele Vivi og det skal nok ende med du får styr på det hele og et rigtig flot skovbed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Annette :-) Selvfølgelig får jeg styr på det, om ikke før så senere ;-)

      Slet