Det er ved at være mærkbart, at dagene så småt er ved at blive længere, og ih hvor jeg nyder det.
Det betyder, at det er lettere at nå et lille smut i haven efter fyraften, så jeg har været ude og grave lidt hver dag i denne uge :-)
Lidt hver dag bliver som jeg tidligere har skrevet hurtigt til meget på sigt. Endnu et planteskolebed er blevet til virkelighed, hermed er 4 ud af 6 ind til videre blevet gravet.
Inden jeg fortsætter med planteskolebedene, vil jeg have vendt jorden mellem de stedsegrønne planter, jeg fik sat i jorden sidste år, lige før sneen dækkede det hele. Det er ikke den mest smarte rækkefølge at plante før bedet står klart, men da jeg fik nogle halvgamle planter forærende, var det med at få dem i jorden i en fart.
Selvom det har været rigtig råkoldt i dag, og temperaturen har lagt omkring frysepunktet , kan jeg stadig komme i jorden, så endnu nogle spadestik blev taget i bedet før mørkets frembrud.
Jorden er nu vendt hen til blågranen yderst t.h. i billedet. Jeg er noget spændt på om jeg stadig kan grave i morgen, eller frosten melder pause på det projekt.
Det er ikke kun mig der har været et smut udenfor.
H.J. var ude og træne lidt med Zita, håber hun bliver lidt mere stabil det næste halve års tid, hvad lydighed angår. Hun kan rigtig meget når det passer hende, men hun skal have lært, at tingene også gælder, når hun synes, andre ting er sjovere.
Her går det meget fint, hun sidder pænt og venter på ordre til at komme hen og få en godbid :-)
jeg glæder mig til at se din planteskole når den er klar :)
SvarSletJa det bliver godt, når jeg når så langt :-)
SletSelvom jeg kalder dem planteskolebede, er det kun planter til eget brug, der skal laves derovre de første mange år.
Som du da knokler ude i kulden.
SvarSletDet er en god måde at holde varmen på ;-)
SletDu er så flittig og jeg forstår godt at du nyder at komme ud om eftermiddagen.
SvarSletJeg er sikker på at Zita bliver bedre og bedre til at styre sit spilopgen og dér på billedet er hun rigtig dygtig:)
Når vejret er til det, er det dejligt at være ude :-)
SletZita bliver heldigvis ældre, men spilopgenet som du kalder det (i øvrigt et godt udtryk :-))fortager sig forhåbentlig med tiden ;-)