23. oktober 2012

Det er et år siden 1. spadestik........

I dag er det nøjagtigt et år siden vi tog det 1. spadestik her i haven. Vi havde endnu ikke overtaget stedet, men fået lov at flytte nogle planter herud.

Jeg synes derfor, det er oplagt med nogle FØR og NU billeder lige netop i dag.


FØR
(23. Oktober 2011)



FØR
(Billedet taget i dec. 2011)
Oversigt over den af haven jeg arbejder med.


NU
Der er blevet gravet en del rundt omkring siden :-)


Den første plante der kom i planteindslaget, har fået en fast plads i haven, så der vil efterhånden komme nogle huller derovre.


FØR
Jeg har ikke et gammelt nærbillede af vinen, men det er den store busk på husgavlen.


NU
Godt på vej til at til at fylde gavlen, som jeg gerne vil have den skal tage sig ud.


FØR


NU


FØR
Bemærk det høje græs, den lille gran der står midt i græsset, samt den store gran i højre side, som står op i mellem egetræets grene.


NU


FØR


NU
En skovhave begynder at tage form :-)


FØR


NU
Jeg er meget spændt på at se, hvordan haven tager sig ud, når der er gået endnu et år.
Det er under ½ år siden vi flyttede herud, så vi har endnu ikke prøvet at have et helt haveår herude, hvor vi udelukkende har kunnet koncentrere sig om denne have. 


15 kommentarer:

  1. Du har vist ikke lagt ret meget på sofaen, der er sandelig blevet gået til den både ude og inde. Det bliver spændende at se hvordan haven udvikler sig næste år, og især når man tænker på hvor meget du har nået på så kort tid.
    Mange hilsner fra
    Bente

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej sofaen er ikke der, jeg opholder mig mest ;-)

      Slet
  2. Hej. Det var sjovt at se før- og nu billeder. Man kan godt se, at der er sket en del. Det lader til at have været et travlt år for jer. Jeg synes, det er rigtig spændende at følge med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der har været nok at se til i år, og det bliver der sikkert ved med at være. Det er helt fint, at der er noget at gå og rode med, så har jeg det bedst :-)

      Slet
  3. Et flittigt år må jeg sige, der er jo også sket rigtigt meget med huset inde ;O). Dejligt at se hvordan du stille og roligt indtager havens rum, hvad kan der ikke nå at ske det næste år ;O)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det meste af vinteren og foråret blev brugt på at male indvendig. Det var dejligt vi nåede så meget malearbejde før vi flyttede ind :-)
      Håber der kommer til at ske en hel del i haven det næste års tid.

      Slet
  4. Der er sket meget på det år! Det bliver vel nok spændende for jer, at se bare til næste år, hvor stor en udvikling, der så er sket, for I har ikke ligget på den lade side. Det ses tydeligt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja håber en del af det der er påbegyndt i haven kan gøres færdig til næste år. Planteskolebedene skulle gerne være gravet og stå med pæne sorte kanter til næste efterår. Håber også på at få udvidet køkken- og snithaven en del til forår, men forventer ikke at få inddraget alle de afsatte 126 m2 før om at par år.
      Hvis jeg bare kunne få sået lidt blomster, der kan give lidt kulør i haven til sommer er jeg glad :-)
      I det store skovbed skal der bekæmpes senegræs og plantes flere planter i, en del planter står i indslaget og venter på en fast plads derovre.

      Slet
  5. Det er spænende at se havens forvandling - hvor har I været flittige!

    SvarSlet
  6. Det er en god ide med de før - nu billeder. De bliver også sjove for Jer selv at tage frem om nogle år. Man glæder sig over hver lille detalje, som man får skabt, men gennem årene viskes udgangspunktet ud, og først når man finder de gamle billeder frem, får man den store forskel at se. I har været rigtigt flittige. I året der kommer, når I sikkert at få trukket endnu flere linier op, nu når I har nået hele den store omgang indendørs.
    Det er en flot eg, som grannen havde forvildet sig ind i. Masser af roser herfra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ganske ret ang. billederne. I vores gamle have tog vi også mange billeder, og da der var gået nogle år, var det rigtig sjovt at se dem igen :-) Det er nemlig rigtig svært at huske hvordan det så ud engang, når der er gået nogle år.

      Slet
  7. I og specielt du Vivi er da nået rigtig langt, når jeg tænker på alle de indlæg som du skriver - ja der sker jo ikke så meget...! Kan man bagefter godt se at det gør de jo alligevel. Men så længe man er i planlægnings- og klargøringsfasen ja så synes man ikke selv at der sker så forfærdeligt meget. Der er så alligevel sket en hel del og det ser rigtig godt ud, det tegner godt og jeg glæder mig til at følge alle projekterne :)

    oktober havehilsner Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja noget er der da sket, men det bliver først rigtig synligt, når tingene begynder at hænge sammen. Jeg ved dog godt, at lige pludselig føler man der sker en massse, men det er jo takket været alt det arbejde, der er gået forud, som ikke rigtigt synede af noget ;-)

      Slet
  8. Hej Vivi.
    Det er helt fantastisk, hvor meget din have har udviklet sig bare det ene år. Men du HAR også knoklet helt vildt derude. Du har allerede mange flere oplevelser for øjnene, at gå på opdagelse i nu. Jeg glæder mig også til at se hvordan det ser ud til næste år ved samme tid. Med din arbejdsiver, er det jo næsten ikke til at forestille sig alt det du sikkert når.
    Det ser rigtig flot ud med din vinplante. Det har pyntet meget. Den vil med meget stor sandsynlighed også producere mange flere druer nu, hvor der er lys og luft nok, til at druerne kan udvikle sig ordentligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret, der er lidt mere at se på derude nu, end da vi flyttede ind, men der er lang vej endnu, så ingen fare for, at jeg kommer til at kede mig de næste mange år ;-)

      Slet