4. marts 2018

Tilbageblik til oktober 2017

September gik over i oktober, men haven havde stadig lidt at byde på.


Asters står i fuldt flor, og sommerfuglene finder stadig frem til blomsterne, når solen er på.


Tudseliljerne er med endnu. Det er helt vildt, så lang en blomstringsperiode de har.
Det kan lige anes, at Sankthans urt og hjortetrøst også står med blomster.


Jeg havde ikke planer om de store projekter i haven, men det endte med et par nye småbede i den østlige ende af haven. I ´det store bed` har jeg plantet troldnød, en hvid røn og blød ene.


I det lille nye bed fik en hasselbror plads.


I oktober går det stærkt, og pludselig er alt i forfald. 
Hosta skifter hurtigt farve fra grønt til gul og brunt.


Aronia buskene stod med de skønneste røde blade.


Min Papirbark løn skiftede også til efterårsdragt.


Den småblomstrende asters foldede de fine blomster ud, som afslutning på endnu en sæson i staudehaven.


24. oktober nynnede tudseliljer og sankthans urt stadig med, men hjortetrøsten havde takket af.


I køkkenhaven var der ikke takket af.
Artiskokkerne stod ranke med flotte hoveder.


Nogen havner på spisebordet, andre i dekorationer.


Ananaskirsebær og tomater blev ved og ved.


Lagret af hjemmesyltede gode sager voksede stød og roligt.


Køkkenhaven blev ved med at byde ind, nu var der sæson for bl.a. rosenkål.


Dagenes længde mindskedes med hastige skridt, og det blev svære at nå ud i dagslys på hverdage. Jeg nåede dog at få gjort rent i den del af køkkenhaven, som er lige bag drivhuset.


Brombærbusken blev beskåret, så den er klar til næste sæson.


Så gik det ellers som det plejer at gå, jeg kom bag efter, og ukrudtet fik kronede dage.


Der er ikke noget at gøre, min tid er ikke til havearbejde i november og december, så jeg lukker øjnene, velvidende at der venter en masse arbejde med at få haven på fode igen til foråret.


I drivhuset bliver tomaterne ved.............


........det var dagens tomathøst d. 29. oktober.


I løbet af efteråret får jeg mere og mere travlt med binderiet. Det er derfor haven i årets sidste måneder får lov at leve sit eget liv.
Her er det en kastanjekrans.


I oktober er vejboden en mærkelig blanding af sommer og vinter. Friske tomater side om side med kranse og mospuder.


20. oktober fik jeg de første bundter gran hjem,........ 


........ hvilket betyder, det er her i værkstedet, det meste af min fritid tilbringes frem mod jul.


Jeg binder kranse.




Laver dekorationer.


Så er der lige hjerterne, som altid er meget populære.

13 kommentarer:

  1. Sikke en masse skønhed, du havde langt en i efteråret. Og som du dog har høstet afgrøder. Håber 2018 bliver lige så godt for dig.
    Knus Heike

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja i sensommeren og det tidlige efterår, har min have efterhånden en del at byde på. Nu skal der arbejdes på, at foråret skal byde ind med noget mere.

      Slet
  2. Heldigvis var der også dejligt frodigt i din have i oktober, så vi kan nyde billederne nu her i det kolde vejr. Det ser godt ud, og du har fået plantet nye træer og buske. Glæd dig til Hasselbror, den får snart blomster, altså når vi får noget forår.

    SvarSlet
  3. Hasselbror er netop plantet for at få lidt mere farve i det tidlige forår. Den har fået noget gran omkring sig, så frosten ikke svider de knopperne.

    SvarSlet
  4. Olá, amei as imagens.
    Lindo!
    Prazer em conhecer seu blog.
    janicce.

    SvarSlet
  5. Ih jeg blev glad for at se artiskokkerne bliver ved til oktober. Jeg skal nemlig holde fest dér og prøver at planlægge, så der er noget i at tage af i haven til pynt - artiskokker er én af dem, jeg satser på!

    SvarSlet
    Svar
    1. De er bestemt også gode til dekorationer. Tror du skal til at tænke på forspiring af dem.
      Har ikke styr på om der både er tidlige og sene planter, men det skal du måske være obs på. Det er tilfældigt hvilken sort jeg køber, men sidste år var de så sene til at sætte hoveder, at jeg troede de ville svigte, men pludselig var de der 🙂

      Slet
    2. Jeg er i gang med at forspire artiskok, de er kommet op - men om det er tidlige eller sene, ved jeg ikke. Måske skal jeg kigge lidt på det!

      Slet
  6. Sjovt, at se hvor hurtigt det gik fra næsten sommer til en slags vinter i år.
    Tudseliljerne er bare så fine, de har slet ikke lyst til at gro hos mig, men jeg tror jeg prøver en gang til :-)
    Flotte kranse du laver og så forskellige, det kan jeg godt lide.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Her hos mig trives tudseliljerne godt. Kommer du på de her kanter, må du gerne få `en tot` med hjem.
      Ang. kransene så er det faktisk også, at de er så forskellige, kunderne ofte kommer med positive tilkendegivelser af. Det er jo også variationerne, der gør det spændende for mig at binde. Jeg ved aldrig helt hvordan en krans bliver før den er færdig. De skal helst være unikke, for masseproduktion kan man jo købe alle steder .

      Slet
  7. Hej Vivi.
    Nej, det er da ikke nemt, at nå i haven, når det bliver efterår og man har fuldtidsjob og eget binderi ved siden af. Haven trækker nu også mere, når det bliver forår, synes jeg.
    Jeg spottede en tørret blomst i dit værksted. Er det Zinnia?
    Kransen med kastanjer ville med garanti give Helle hjerteformede pupiller, hvis hun så den. Hun har et ekstremt svagt punkt for kastanjer.
    Knus
    Malene

    SvarSlet
  8. Hi all dear !!
    great article and information, with your blogcomment.
    I see your blog daily, it is crispy to study.
    Your blog is very useful for me & i like so much.
    I love your posts and everything looks wonderful. I love your idea.
    thanks for sharing.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet