3. januar 2015

Et nyt haveår er begyndt.

Det er januar, og et nyt have år er begyndt. Vinter på kalenderen, er ikke ensbetydende med manglende opgaver i haven. Så længe jorden ikke er bundfrossen, er der mange opgaver, man kan tage fat på derude :-)
 
 
Muldvarpene hygger sig som sædvanligt på denne årstid.
De havde omdannet det meste af vores plæne til et bjerglandskab med hundredvis af skud, på trods af at jeg fik flere af de små bæster i saksen i efteråret. Alle skuddene blev jævnet ud i går, men ak......... 12-15 nye var skudt frem igen indenfor et døgn.



Fælderne er sat igen, men muldvarpene plejer desværre ikke være så lette at fange her om vinteren, men forsøges skal det!!
Utroligt som de kan sætte skud lige rundt om fælderne uden at blive fanget. Allerede her efter et par timer efter fælderne er sat, sidder muldvarpene i nye skud og griner af mig ;-) 


En anden vinteropgave har været beskæring af vinen.
Den opgave blev klaret i dag :-)


Kløvning af det sidste træ er også en vinteropgave, jeg har påbegyndt. Jeg glæder mig voldsomt til, at den opgave bliver færdig, men mon ikke der er en chance i år, for at få bund i det, nu hvor bunken ikke konstant vokser og vokser :-)
 
Jeg håber på nogenlunde vejr den kommende tid, for der er mange projekter, jeg gerne vil have et lille forspring med inden det kommende forår :-)


22 kommentarer:

  1. Vi har også mange muldvarper i perioder, men hos mig er det blomsterbedene foran huset, som de raserer. Jeg kan godt forstå, du glæder dig til at blive færdig med brændet, men nu kan du da se en ende på det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt vild med muldvarper her hver vinter. De muntrer sig også i køkkenhaven, men det gør heldigvis ikke noget på denne årstid.
      Ja det bliver godt den dag, jeg kan sætte punktum med det brænde. Jeg glæder mig til, det kommer til at se pænt og ryddeligt ud på det sted, hvor det ligger :-)

      Slet
  2. Godt nytår, Vivi og godt nyt haveår også:-)
    God arbejdslyst derude, jeg kan forestille mig at I sagtens kan finde arbejde i jeres store have. Min have er tilpas lille til at den og jeg kan holde fri det meste af vinteren - det tager ikke lang tid at beskære de par træer:-)
    Øv med de forbistrede muldvarpe.... jeg håber at du ikke planlægger græsplæne der hvor de holder hus? Jeg tænkte om der er planter eller miljø som får muldvarpene til at fortrække for det lyder som en halsløs gerning at forsøge bekæmpelse. Jeg læste at så snart en muldvarp er død flytter naboen ind:
    http://www.skoven-i-skolen.dk/content/muldvarp-talpa-europaea#Muldvarpens%20udbredelse
    Hvad med at lave et surbundsbed eller et stenet ørkenbed så de fortrækker ud på marken?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja her er der nok at give sig til. Jeg har en del der skal beskæres i læhegnet. Jeg har valgt, der kan blive taget noget hvert år, så kommer jeg vel igennem engang ;-) Når der først kommer styr på det, bliver det meget lettere at vedligeholde fremad rettet.
      Der er jo også stadig en masse græs der skal vendes til bede.
      Jeg gætter på, at vi har mellem 3 og 5 muldvarpe i vores store have. Er helt klar over, de har ret store territorier. De gange jeg har fanget en muldvarp, plejer der at være ro et stykke tid i det område, inden den næste rykker ind, men det er en håbløs kamp. Jeg håber bare på, at kunne begrænse deres hærgen.
      Fin link :-) Jeg var ikke klar over det med surbund, men kan godt se, at der ikke er nogen skud i mit nuværende skov- og surbundsbed. Jeg har muldvarpe i det meste af haven, men et stort område af haven skal på sigt laves til skov- og surbundsbede. Det vil være skønt, hvis det mindsker muldvarpenes leg i vores have.

      Slet
  3. Øv hvor træls med muldvarpe, jeg glæder mig over, at vi ingen har her på øen. Håber du slipper af med dine, men nemt er det nok ikke. Jeg læste lige med i det du skriver ovenover, godt du er glad for skov- og surbundsbede, hvis du så kan slippe af med de bæster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldige dig, at du slipper for at "sloges" med de små bæster.

      Slet
  4. Det var da vildt mange muldvarpeskud. Dem har vi ingen problemer med, fordi mosegrisene holder til her. De kan til gengæld godt finde på at spise lækre rødder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm.........mosegrise, så tror jeg trods alt det er bedre med muldvarpe.
      Her er det i stedet musene der spiser af mine tulipanløg ude i bedene. Jeg er spændt på, hvor mange de har sat til livs, og om de har gemt nogen der kan få lov at blomstre til foråret.

      Slet
  5. Godaften Vivi.Surt med alle de muldvarpeskud....................håber du får kål på dem.
    Kan godt forstå at du gerne vil have det sidste brænde af vejen så du kan bruge dine kræfter på andre ting i haven.
    Godt at du fik beskåret din vin.
    Godaften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag sad der en muldvarp i saksen. Så er der da en´ mindre til at rasere plænen ;-)

      Slet
  6. Øv! hvor træls med alle de muldvarpeskud.
    Heldigvis har jeg en nabo der er ekspert i at fange dem for mig.
    Han siger at de gerne laver skuddene ved fem tiden om eftermiddagen. Og så står han lige klar til at fange dem. Dejligt med sådan en god nabo.
    Ønsker det bedste for dig i dette nye år.
    Klem Lonni

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores muldvarpe arbejder både dag og nat..............., vil dog ikke afvise, at de måske er mest aktive sidst på eftermiddagen.

      Slet
  7. Hej Vivi. Det er ærgerligt med muldvarpene, jeg håber du fanger dem. Herligt at du har noget at lave i haven. Din vin er utrolig flot beskåret og jeg kan huske, at den bærer meget frugt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er nok at se til, og vinen bar rigtig mange druer sidste sommer :-)

      Slet
  8. Det var dog irriterende med de super aktive muldvarper. Var det ikke et job for Zita at fange dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ville sikkert synes, det kunne være sjovt at grave rundt ude i plænen, men hvad er værst skuddene eller huller ;-)
      Zita kan desværre heller ikke gå løs i haven, for hun ville jagte hver eneste fasan hun får øje på, hvis hun havde chansen, og fasaner har vi mange af.

      Slet
  9. Hej.
    jeg kan se at du har gang i mange ting i haven.
    Ja muldvarperne kan vi godt undvære,
    Ja og der træ, som skal kløves kan jeg se, men det giver jo god varme, ja endda flere gange.

    Hilsen Bente Busk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja træ kan varme mange gange ;-)

      Slet
  10. Æv med de bæster til muldvarpe... jeg vidste faktisk heller ikke det med surbundsbede og muldvarpe, men det kan være at du skal have flere af dem så? Vi har heldigvis ikke nogen her. Ja, vejret er da lige nu til at arbejde igennem med opgaver der giver varmen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja planen er helt sikkert flere surbundsbede, muldvarpe eller ej.

      Slet
  11. Surt med muldvarpene :( Men hvor er din vin altså flot beskåret! :)

    SvarSlet