Min plan for dagen var at få gjort noget ved det sidste fræsede stykke jord i køkken- og snithaven, men da jorden var for våd at rode rundt i, blev det i stedet skovhaven der blev luget. Det var tiltrængt, for skovhaven har fået lov at leve sit eget liv hele april måned, mens jeg har rodet rundt med jord andre steder i haven.
Det var dejligt at gå rundt blandt blomsterne i skovhaven. Den gule Azalea, Rhododendron Luteum står med sine duftende blomster :-)
R. Orbiculare har de skønneste klokkeformede blomster.
R. Yakushimanum har masser af store knopper på spring.
Denne Rhododendron, som jeg fik forærende i efteråret, står og lyser op med en fantastisk flot rødlig farve.
R. Lavendula står i fuldt flor.
Her en lille Rhododendron som jeg ikke husker navnet på.
Her er ligeledes en af de Rhododendroner jeg fik foræret.
I skovbunden står Tiarella så fint med bispehuer som naboer.
Sukkertop granen, som oprindelig stod i det busket vi har fjernet, overlevede ikke flytningen, så den blev gravet op i dag.
I stedet er der plantet et par søjletaks. I bunden af bedet har vi plantet hvide blomster. Det har længe været planen med et hvidt bed her nede ved skovhaven, og den blev påbegyndt i dag :-)
I går købte jeg nogle hvide blomster på plantemarkederne vi besøgte, og i mine planteskolebede har jeg også nogle hvide planter på lager.
Det er kun en lille start.
Det hvide bed skal fortsætte helt hen til den pil, der lige anes forrest til venstre i billedet.
Jeg er så glad for, at haven rigtig begynder at antage form og farve, så alt ikke længere er grønt i grønt.
Endnu engang hurra for mine planteskolebede.
De er guld værd !!
Inde langs skovstien gror græsset lystigt, men endnu en lille plet blev ryddet, så den Bronzeblad jeg købte i går kunne få en plads.
Syrenerne står flere steder i haven, og er ved at springe ud.
Jeg elsker syrener, de dufter fantastisk og symboliserer for mig sommer :-)
Det er hyggeligt at gå blandt blomsterne, men en af hovedopgaverne i år bliver vist kampen mod senegræs. Det vælter op af jorden alle de steder, hvor jorden er blevet fræset.
Dejlige billeder fra din have Vivi. Du er godt i gang med det hvide bed..det bliver flot når det engang bliver færdigt.
SvarSletMange havehilsner fra Linda
Tak :-)
SletJeg tror, det kan blive godt med de hvide planter op mod den grønne baggrund, som er i læhegnet bag skovstien.
Hej Vivi.Skønne billeder fra din skovhave.Nu er der dejlige farver i haven med alle de skønne rhodoe.rOg kan tydeligt se at der nu er ved at være system i haven
SvarSletEt hvidt bed er altid smukt..........og liver op.Har selv lavet er hvidt/gult bed sidste år..........viser lidt derfra lige nu.Og også min smukke hvide syren..........dejlig tid .
Godaften Jette
Tak :-)
SletJa det begynder at tage form i den vestlige ende af haven.
Det er noget nyt med et indlæg fyldt med blomster - skønt. Senegræs er en farlig modstander, så du skal nok få din sag for.
SvarSletJa blomster er dejlige, og vi nyder begge to, at der kommer flere og flere af dem for hvert år :-)
SletSenegræs er bestemt ikke nogen sjov modstander, men kampen må tages op. Skovbedet var også fyldt med senegræs da jeg startede, men efter nogle grundige håndlugninger tynder det godt ud i det, og her efter 1½ år, er der bestemt håb forude. Det samme gør sig gældende i mine planteskolebede, dem jeg fik lavet først er ikke specielt slemme længere, så det er med at være over det fra starten.
Det ser godt ud, ukrudtet gror som besat i øjeblikket, så det er ikke nemt at følge med. Din Tiarella står vel nok flot, der er ikke meget ved mine, hvis de overhovedet er der endnu. De små azalier har haft hårde tider i vinter, mine er heller ikke ret kønne, men det er de store heldigvis, både hos dig og mig :)
SvarSletTiarellaeren står virkelig flotte lige nu :-)
SletDe små Rhododendroner ser noget sølle ud i år, værst er det dog med min Rosebud, som var ved at gå ud efter flytningen her til. Der er heldigvis stadig liv, men blomster bliver der ingen af i år. Den var ellers så flot med sine roselignende blomster, da den stod i vores gamle have.
Hvor godt med et hvidt bed.
SvarSletDet bliver helt sikkert flot med tiden.
God dag til dig.
Klem Lonni
Hvor ser det allerede godt ud, din skovhave er så skøn!
SvarSletGod dag resten af dagen
Tak, vi er også meget glade for skovhaven :-)
SletJa du har allerede mange farver i haven. Det ser godt ud og den Tiarella du viser, er smuk. Senegræs lyder ikke rart - og som det regner for øjeblikket gror det hele godt - og desværre også ukrudtet!
SvarSletJa ukrudt og specielt senegræsset gror. Senegræs gror så stærkt, at man næsten kan se det vokser, men jeg må af bedste evne forsøge at være over det, men ingen tvivl om, at det bliver noget af en kamp, fordi det er i alle de mange m2 vi har fået fræset.
SletNå pyt, jeg var forberedt på, at det ville være sådan, og det hjælper ikke at hyle over det. Jeg vil der imod glæde mig over det, efterhånden som det skrumper ind til et fornuftigere niveau.