10. november 2013

Kirkegårdsbinderi


Det er hyggeligt at bruge nogle timer i værkstedet med binderi en gang imellem. 


 Jeg binder udelukkende, fordi jeg kan li det, og derfor er mine ting ret forskellige. Ingen samlebåndsproduktion her. 


Mange af mine kranse bliver bundet med en bund af nobelis spidser, men det er forskelligt, hvad jeg binder sammen med af andet grønt, ligesom det er forskelligt, hvad jeg pynter kransene med.


Grenene med det gule lav er hyldegrene. 
Jeg synes de er så dekorative.


Moshjerter. 
Her har jeg brugt kunstige roser. Inspirationen er hentet hos Heidi´s have .


Når man som jeg holder af at lave vinterkranse og andet kirkegårdsbinderi, er det en kæmpe fordel at have adgang til binderimaterialer i egen have.
På sigt vil jeg have plantet betydeligt flere forskellige stedsegrønne planter, de giver et fint spil i et binderi. 
Der er også mange grene fra løvfældende træer og buske, som er skønne at bruge.

10 kommentarer:

  1. Ja det er klart en fordel at være selvforsynende, det husker jeg fra dengang hvor min have var fyldt med forskellige stedsegrønne;)
    Hvor er det hyggeligt med dit kransebinderi og jeg er sikker på at forbipasserende nyder godt af det. De er smukke og de blå nobilisspidser giver nogle skønne kraftige og vamsede kranse:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Gul cypres og broget bladet kristtjørn er en stor mangel her i haven, det må jeg se at finde en god plads til, og ja så er der lige alle de andre jeg også gerne vil have ;-)
      Der er en del af de forbipasserende, der drejer hovedet, kører langsomt forbi eller standser op for at se, hvad der er.

      Slet
  2. Hej Vivi.Hvor de bare fine dine kranse.......det er du bare god til.Og dejligt at du er selvforsynende med grønt.Dejligt at du har plads til mange flere stedsegrønne tæer og buske.
    God søndag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er meget glad for, at der er plads til at plante meget forskelligt her :-)
      Selvforsynende er jeg ikke helt endnu, men er så heldig at have familie, venner og bekendte, hvor jeg kan komme og klippe noget af det, jeg endnu ikke selv har :-)

      Slet
  3. Hej Vivi. Det er flotte kranse, du har lavet, det ser helt prof ud og alligevel er de unikke hver især. God idé med stedsegrønt, det pynter jo også i haven hele året rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Jeg prøver at lave mine ting lidt forskellige, da jeg synes det er kedeligt, når alt er næsten ens. Det er jo heller ikke sjovt at stå og binde 10 ens kranse.
      Stedsegrønt pynter rigtig meget i en have, og jeg kan slet ikke undvære det.

      Slet
  4. Hvor er de smukke dine binderier.. Jeg siger til mig selv, hvert eneste år, at nu skal jeg selv lave nogle men....
    Ha' nu en dejlig aften :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Der er også så mange ting jeg gerne vil lave, som jeg alligevel aldrig når at få taget mig sammen til ;-)

      Slet
  5. Flotte kranse du laver. Jeg kan slet ikke finde ud af at lave sådan noget så selvom vi har både gran og andet må jeg købe mig til det :-)

    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ret sikker på, du kan lære det, hvis du har lysten til det :-)
      Hvis du havde boet i nærheden af mig, kunne jeg godt have givet dig et minikursus i kransebinderi, for det er slet ikke så svært, hvis man ved, hvordan man griber det an.

      Slet