28. december 2012

Fældning af træer og buske

Gåture og afslapning på sofaen med en god bog er perfekt et par dage, men så skal der altså også til at ske lidt andet.


Træerne og buskene her midt på plænen skal fældes til fordel for en havedel med mere spændende træer og buske, samt stauder og løgplanter i gule og orange farver.


Her ses den ikke særligt bevaringsværdige beplantning fra den anden side.


H.J. har lånt en motorsav, til det grove :-)


Det er meget let at fælde en hel masse, men oprydningen tager tid.


Godt vi har vores lille maskine, som kan forvandle smågrene til flis. Flis skal vi bruge en masse af, til de stier, der skal sno sig ind mellem læhegnet og ud i plænen.


Der bliver naturligvis også en masse grene, som skal saves op til brænde. Jeg har det rigtig fint med, at vi kan bruge alt det vi saver ned, i stedet for at fjerne det fra vores matrikel.


Hvor er det godt, at få noget fældet.
Det bliver dog endnu bedre, når vi når til at skulle plante noget i igen :-))



Det var så den ene stamme på ahornen.


Her vælter den næste stamme.


Perfekt, de landede helt som planlagt :-)


Han kan sku´ endnu den gamle dreng, selvom det er mange år siden, han arbejdede i skoven med at fælde gran :-) 


En del oprydning venter os, inden vi skal videre med stykket ud mod vejen.
Haven bliver noget bar en periode, til vi får plantet nyt.
Hvis der sidder nogen derude, som synes det er synd, det vi gør lige nu, så vent og se hvordan det hele tager sig ud om et par år, når der er kommet nye planter i.
Jeg er overbevist om, at det bliver rigtig godt :-)

8 kommentarer:

  1. Synd - næh, det synes jeg ikke det er. Jeg fælder også gerne de høje og mindre pæne træer, som skal væk for at opfylde havedrømme. Og hvor jeg glæder mig til at se, hvordan det hele kommer til at se ud. For jeg er sikker på, at det bliver godt med tiden :-)
    Det er så sådan en skøn tanke, at alt det man fælder bliver brugt i egen have - har det nøjagtig lige sådan :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kønneste træ af dem der nu ligger på jorden, var en almindelig ahorn formentlig selvsået, men dem har jeg ikke den store kærlighed til med alle deres propeller, som sår sig overalt. Resten var graner der stod for tæt, en halvdårlig røn, og andre ikke særlig spændende buske.

      Slet
  2. Jeg synes heller ikke, det er synd; men det er, som om man tænker sig om en ekstra gang, når det er træer, der må lade livet, især store og livskraftige træer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja tænke sig om skal man, og der er blevet tænkt for og imod specielt med ahornen, men den måtte lade livet, så der kan komme lys og luft og vand til rødderne på de træer og buske, som skal være der i stedet.

      Slet
  3. Det suger lidt i maven på mig, når der fældes træer, men nogle gange er det nødvendigt. Det bliver spændende at se, hvad du finder på i stedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja jeg er heller ikke vild med at vælte de store træer, men selv det helt store ahorntræ kommer til at lade livet. Det ender med at den skader huset, hvis den bliver stående. Det store træ vælter vi dog ikke selv, vi må hellere få en fagmand ud, med forsikringerne i orden, hvis den mod forventningerne skulle lande et helt forkert sted.
      I stedet for det vi vælter, bliver der naturligvis plantet en masse nyt, som så kan få lov at vokse sig stort og flot :-)

      Slet
  4. Jeg synes bestemt heller ikke det er synd, især ikke når du siger at det er velovervejet. Jeg glæder mig til at følge med i din blog over de næste par år og se hvordan din have former sig. Jeg kan godt huske lidt af hvordan din gamle have så ud, særligt husker jeg sukkertopgranen og tror også du havde et par forskellige hjertetræer du fortalte om hvordan du havde opstammet. Jeg flyttede selv ind i et nyt hus for nogle år siden og måtte her også de første par sæsoner bruge tid på at fjerne en masse vildtvoksende buske og træer, før jeg for alvor kunne begynde at plante nyt og anlægge bede. Det der var sværest var da jeg skulle fælde et stort gammelt flot valnøddetræ, som producerede nødder i enorme mængder, men det stod simpelthen for tæt op ad fundamentet til huset, så jeg turde ikke lade det stå af frygt for rødderne skulle vokse ind i kælderen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja vores gamle have var fyldt med en masse skønne planter, men derinde blev næsten alt rykket op eller flyttet rundt med, da vi gik i gang med at ændre på haven. Sukkertopgranen var det eneste træ der blev stående. Den var bar og grim på den ene side, men blev stammet op, og blev et træ jeg kom til at holde meget af.

      Nu starter vi forfra herude med at rydde og få bygget rammerne op. Der er ikke så mange spændende planter her, men der er en del egetræer i læhegnet, som skal befries for de ammetræer der står omkring. Egetræerne skal have lov at blive og vokse sig store og flotte :-)

      Kan godt forstå du havde det svært med at fælde et stort gammelt valnøddetræ, men hellere det end ødelægge et hus !! Jeg er også bange for, at vores store ahorntræ på sigt kan ødelægge huset, derfor skal det også væk engang før bladene bryder igen, men til alt held er det ikke et specielt træ, der står så tæt på huset her hos os.

      Slet