29. december 2011

Tsuga

Før jul præsenterede jeg jer for nogle stedsegrønne planter fra min have. Den tråd tager jeg op igen, så i den nærmeste fremtid viser jeg flere stedsegrønne.


Tsugaerne er stedsegrønne nåletræer. De minder lidt om grantræer, men tsugaen er meget langsomtvoksende og har bløde nåle. De nye skud er ligeledes bløde, hvilket bevirker at planten har en fin overhængende vækstform, som jeg finder meget smuk. Tsugaen sætter stor pris på at "bo" i haver med gode læforhold.
En god plante i små haver.
Til orientering kan jeg oplyse, at der findes flere forskellige arter, så det er med at udse sig lige netop den plante, der har de egenskaber, man synes bedst om.

7 kommentarer:

  1. De ser spændende ud og kan godt lide den hængende vækst. Og det at de har bløde nåle og en langsom vækst gør, at de kunne være attraktive til min lille have.

    Handler du hos en specialplanteskole ift. dine stedsegrønne planter?

    SvarSlet
  2. Herligt at du vil lave flere indlæg om stedsegrønne. For jeg går også og planlægger endnu flere forskellige hér hos mig. Og netop de langsomtvoksende er et must i min lille have :-)
    Den er rigtig sød med den hængende vækst.

    SvarSlet
  3. Godt at høre om planter, vi ikke kender så meget til. Tak for det.

    SvarSlet
  4. Endnu en skønhed fra dig... det er lige præcis sådan noget jeg kan li, så den er noteret i gemmerne :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
  5. Fint Vivi med nogle gode indput om stedsegrønne, så de kan komme af med deres kirkegårds-image.
    Jeg går gerne selv på fremmede kirkegårde og nyder grandækningen og planterne. Man ser ofte nogle nye og ukendte. Så er det super med et kamera, så man efterfølgende kan lede efter planterne.
    Den alm.Tzuga er et stort skovtræ, men den du viser er Tzuga canadensis 'Nana'.Min erfaring er at den ikke er særlig sart på let jord.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  6. Susanne de stedsegrønne jeg har vist på det sidste, kan købes på almindelige planteskoler.

    Den planteskole jeg oftest benytter er:

    Nørup planteskole, som har et bredt udvalg af forskellige planter.
    http://www.noerup-planteskole.dk/

    Rhododendroner køber jeg ofte i Rhododendron-Haven, som ligger mellem Tørring og Nørre Snede. Her er både besøgshave og planteskole. http://www.rhodo.dk/

    Handler det om specielle træer og buske er det Anne Marie, der har Lønbæk planteskole man skal besøge :-)
    http://loenbaek.dk/

    Jeg har en hel del planter, som er købt på plantemarkeder, og en del som jeg har fået forærende forskellige steder fra :-)
    Jeg forærer også gerne overskudsplanter fra min have væk til venner og bekendte.

    Anne Marie jeg håber også meget på, at mange vil få øjnene op for, at stedsegrønne bestemt også her deres berettigelse i private haver. Det grønne er så godt, som baggrund for andre mere farverige blomster. Det er også dem der giver haven struktur, når andre ting sover vintersøvn.
    Er godt klar over, at mange af arterne indenfor de stedsegrønne kan blive store træer, men heldigvis er der kommet en masse fine sorter, som er særdeles velegnede også i mindre haver, og der kommer hele tiden nye til :-)

    Min tsuga har det rigtig fint her på min sandede jord.

    Jeg kan anbefale alle der holder af træer og buske, uanset om det er løvfældende eller stedsegrønne, at tage en tur i Geografisk Have i Kolding. Her står rigtig mange forskellige arter af mange forskellige planter. Det er spændende at se de store gamle træer, og se forskellene på de forskellige arter. Jeg kan bruge timer på at gå og suge indtryk til mig sådan et sted :-)

    SvarSlet
  7. Jeg kan også rigtig godt lide den overhængede vækst, det er så dekorativt.
    Hvor har du bare mange stedsegrønne - og hvor er det skønt her i den "brune tid".
    Rigtig godt nytår

    SvarSlet