Jeg gik i seng i går aftes med tanken om endnu en stille og rolig feriedag udelukkende med lystbetonede aktiviteter i sigte. Men, men.......... kl. 6.45 blev jeg vækket af hustelefonen, som blev ved at kime. Det var H.J. der ringede hjem ude fra huset. Der havde været indbrud.
Han kører altid forbi derude, når han kører på arbejde. I morges bemærkede han, at lyset var tændt i udhuset/stalden. Han troede, han havde glemt at slukke i går eftermiddags, da han var derude, og ville så lige få lyset slukket med det samme her til morgen.
Det viste sig hurtigt at det ikke var ham, der havde været glemsom. Der havde derimod været ubudne gæster - ØV HVOR SURT :-((
De ubudne gæster havde været både i stuehuset og i stalden. Havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at nogen ville bryde ind i et næsten umøbleret stuehus. Indenfor var der glassplinter over hele stuegulvet og i det halve af køkkenet. I stalden var der også pænt med glas på gulvet.
Jeg er glad for, at det ikke er vores private hjem de var brudt ind i, men alligevel bliver jeg sku´ ked af det og frustreret. Vi har ikke engang større værdigenstande stående derude udover en havetraktor, og den havde de da heldigvis/mærklig nok ladet stå. Den er dog blevet flyttet til et andet sted i dag, så de ikke kan komme og hente den i nat, hvis de skulle have fået den tanke - den glæde skal de bestemt ikke have !!!
Kan i gætte hvad de havde været inde i huset efter ??? Jeg er totalt måbende........sidder og ryster uforstående på hovedet.
 |
| I køkkenet manglede både køleskab og opvaskemaskine, som fulgte med huset, begge dele brugte, og ikke engang specielt dyre mærker. Det er ubegribeligt, det kan de da ikke omsætte og få ret meget for. Tror ikke det er danskere, der stjæler sådan noget !!! Desværre havde H.J. hans kikkert, som jeg gav ham i sølvbryllupsgave, stående oppe ovenpå. Den var også væk.......... Der var også rodet rundt i et par kasser, jeg havde sat inde i "biblioteket", men der var intet af værdi i dem. Ærgerligt man ikke kan have sine ting i fred, vi har helt mistet lysten til at flytte noget derud på forhånd efter dette, selvom det kun skulle handle om ting, som ikke har den store pengemæssige værdi. |
 |
| En rude i havedøren er smadret, men der sidder en lås med kode i den dør, så der kunne de ikke komme ind. Hvad gør man så.....smadrer to ruder i vinduet ved siden af, så man kan få den åbnet og kravle ind :-( Jo bedre noget er sikret, desto mere ødelægger de åbenbart :-( |
 |
| I udbygningen har de åbenbart også haft problemer med at komme ind. De har først prøvet døren mod gårdhaven, hvilket åbenbart ikke har været helt let. Derefter har de valgt en dør i gavlen med større held. Håber de har stukket sig på den agave, der stod lige indenfor døren ;-) Vebergrillen som vi fik af børnene i sølvbryllupsgave er væk, og en masse småværktøj, ikke at vi havde det helt vilde af den slags, men alt fra rawplugs og skruetrækkere til boremaskiner og vinkelsliber. Det er godt nok svært at huske lige nøjagtigt, hvad og hvor meget man har af den slags. Vi har dog fået skrevet ned, hvad vi var helt sikre på, vi havde, men der er sikkert flere ting vi har glemt. Forsikringen vil jo vide hver enkelt lille ting, hvad det har kostet, ny pris osv. Det er fandme mig besværligt !! Sikke noget bøvl, og rigtig irriterende, når vi ved, at det de har taget, ikke kan indbringe ret meget for tyvene, men det der imod er noget vi ikke kan undværre, og bliver nødt til at anskaffe igen. |
Tryg forsikring var også meget hurtige med at få sendt en glarmester ud for at dække ruderne til. Tror ikke engang der gik en time fra anmeldelsen til håndværkeren stod på adressen, det kan vist ikke gøres bedre :-)
Nu håber vi så bare på, at forsikringen fuldt ud dækker det, der er stjålet.
Altså blev det ikke en dag med lystbetonede aktiviter, men derimod med oprydning, diverse telefonsamtaler, noteren ned hvad der er forsvundet, indhente priser m.m.
Ikke lige det man har lyst til at bruge en feriedag på !!!
Hej Vivi
SvarSletJeg føler med dig. Det er ikke spor rart. Man bliver både rasende og ked af det. Det giver også en del ekstra arbejde med at få tingene bragt i orden igen. Selv om forsikringen dækker skaderne er det aldrig ok.
Har selv prøvet det.
De bedste hilsener
Kirsten
Puha, sikke en oplevelse - det kan man godt være foruden. Hvor ville jeg også være rasende, hvad bilder de sig ind. Det er så irriterende for jer, at I sku ha den oplevelse med det nye hus... det må da gi skår i glæden.
SvarSletHåber I kommer vel over det trods alt... og så lige ros til politi og forsikring :o)
Ha en go aften...
Hej Vivi
SvarSletØv, hvor træls, jeg er ked af det for jer. Jeg har selv prøvet indbrud i min lejlighed + at få stjålet en bil, og man føler sig totalt invaderet! Det er SÅ grænseoverskridende.
Det tager lige lidt tid at komme sig over - men jeg kan som du glæde mig over, at de ikke fik det store udbytte. Det kan de have for det.
Ja det var da en kedelig oplevelse. Jeg føler med jer. Det er da ubehageligt, også selvom I ikke er flyttet ind.
SvarSletSå krydser vi fingre for, at de var sidste gang I får sådan en grim oplevelse.
Øv altså! Hvor er det bare tarveligt! Ja, håber dælme det er sidste gang i får ubudne gæster på besøg..
SvarSletØv altså... hvor er det bare tarveligt!! Kan godt forstå du er træt af det....
SvarSletKnus Susan
Nej, det er virkelig surt, og som du beskriver det HELT ude i skoven, når det end ikke er store værdigenstande, tyvene har været ude efter. Øv, øv. Men GODT at det ikke var i jeres hjem, sådan noget kan sidde i ens bevidsthed længe efter.
SvarSletHåber snart du får en ny fridag, hvor du kan lave hyggelige og fredelige aktiviteter (med grønt mellem fingrene?) ;)
Bedste hilsner fra
Marianne
Den Helbredende Have
Nej hvor er det da irriterende for jer, og sikke nogen ting, de har taget. Alt det besvær med forsikringen er også frustrerende og tidskrævende.
SvarSletDagen efter at min gamle mor var flyttet på plejehjem, var der indbrud i hendes hjem. De smadrede vinduet i havedøren, rodede lidt heldigvis ikke meget, og gik med hendes TV. Det var alt hvad der manglede, til gengæld var der glasskår ud over det hele. Og underligt var det, at det var lige efter hun var flyttet. Godt hun ikke var i huset.
ØV for en kedelig oplevelse. Jeg er ked af det på jeres vegne. Heldig at i ikke havde det store af værdig, selvom det er trist med kikkert og webergril som var gaver fra jeres sølvbryllup.
SvarSletForhåbentligt kan i snart købe nyt og måske i også skal overveje en alarm?
Mange hilsner
Anne-Mette
For dælen da, hvor er det bare surt - stakkels jer!
SvarSletØv hvor træls - det er bare ikke sjovt. Ja, vi har jo selv været der for ikke så længe siden, så kan helt sætte mig ind i, hvordan I har det.
SvarSletOg det er et kæmpearbejde at finde priser på alt og ikke mindst være sikker på, at have husket det hele.
Håber ikke at det har givet skår i glæden over at have fået jeres drømmehus.
Hej Vivi, sikke en træls oplevelse for jer, det er rigtigt grænseoverskridende og surt at blive mødt af smadrede ruder og hvad de ellers har ødelagt. Og det er jo ikke altid, at man har helt styr på ens indbo, når det pludselig skal figurere i en skadesanmeldelse. Forhåbentlig får I erstattet de stjålne ting, tænk at miste sin opvaskemaskine... det er da både til at grine og græde over.
SvarSletDe varmeste tanker herfra.
Ulla
Hej. Sikke en ubehagelig oplevelse og hvor er det mærkeligt med de ting, de har taget. Det bliver da svært for dem, at få det omsat! Jeg bliver så vred, når jeg hører sådan noget. At andre ikke kan lade ens ting være i fred!! Man skulle næsten tro, at de har haft huset under observation og været klar over, at det var ubeboet. Jeg håber for jeg, at I får det hele forsikret og får nye ting som erstatning, men jeg siger ligesom Marianne, at det var godt, det ikke var hjemme hos jer, da jeg tror, det er en ganske ubehagelig oplevelse. Men for pokker, hvor kan folk dog være modbydelige. Jeg håber de fik køleskabet over sig og brækkede foden!!
SvarSletJa, jeg siger ligesom Birgitte, at de forhåbentlig fik køleskabet over sig, og selvfølgelig stak sig på agaven. Så kan de holde sig væk, sådan nogle idioter.
SvarSletDet gør mig ondt for jer, med alt det besvær, og den ubehagelige fornemmelse det må være. Øv altså :-(
Hvor er det frækt og hvor er det ærgeligt - jeres ting kan selvfølgelig erstattes, men princippet i at folk bryder ind, smadrer og stjæler er totalt uacceptabelt.
SvarSletTusind tak for alle jeres søde og trøstende ord, kan kun være enige med jer alle i hvad i skriver :-)
SvarSletDet er uacceptabelt, at man ikke forstår hvad der er dit og mit, men der er desværre nogen som ikke lever efter de spilleregler.
En ting er sikkert, så snart vi flytter derud bliver der købt hund, som forhåbentlig kan holde indbrudstyve fra døren, eller kan "komme til", at efterlade sit tandsæt i deres bag, hvis de alligevel forsøger sig !!
Ang. alarm har vi fravalgt den alarm de tidligere ejere havde, fordi vi synes det var for dyrt, når huset nærmest var tomt.
Når vi får hund, kan vi alligevel ikke have alarmen slået til, hvis hunden skal have lov at være inde i huset, når vi ikke er hjemme.
Sidst men ikke mindst er det da også grænseoverskridende, hvis det virkelig skal være en nødvendighed at have alarm i et ganske almindeligt hjem, hvor der ikke er dyre malerier, designermøbler og lignende luksusgenstande. Skal man så til at snige sig udenom eller slå alarmen fra om natten, hvis man skal på toilettet eller ned i køkkenet efter et glas vand.
Tyve kan jo også sagtens bryde ind mens man ligger og sover. Det har en af mine veninder prøvet, at tyven har listet rundt i rummet ved siden af soveværelset mens de lå og sov - så kan man da virkelig tale om en ubehagelig oplevelse :-(
Hvor er det bare frækt. Alle de langfingrede derude, burde skamme sig, at de ikke kan kende forskel på dit og mit. ÆV
SvarSletLad det ikke gøre jer utrygge. Det sker kun fordi I ikke er rykket ind endnu.
støttekram fra
Eva
Kjære Vivi. Aaarghh.. jeg blir så forbannet når jeg ser slikt pøbelverk!! Hvilke type mennesker er det som gjør slikt? De kan ikke ha det særlig godt med seg selv. Mine varmeste tanker til deg. Klem Ellen.
SvarSletEj Vivi.......hvor er det altså bare frustrerende at der er nogle der ikke kan finde ud af at kende forskel på dit og mit.
SvarSletDejligt med hurtig responstid og jeg håber i holder modet oppe.
Knus Dorthe
Kære Vivi
SvarSletJa, man bliver harm og arrig. For sådanne mennesker som gør slige ting kan SAGTENS kende forskel på dit og mit. De vælger blot at snuppe dit. Desværre ofte ustraffet hvilket gør, at de blot bliver ved og ved og ved og ved.
Jeg gruer for at tænke på, hvad netop sådanne mennesker kunne finde på at gøre ved en stakkels hund!
Måske man skulle vælge at være glad for, at ingen kom til skade?
Hej Vivi,
SvarSletDet var da en træls oplevelse.
Det ødelægger noget af fornøjelsen ved alt det nye.
Håber i snart får solgt, så i kan flytte permanent derud.
Knus
Gitte
Endnu engang tak til jer alle :-)
SvarSletVi vælger at være meget glade for, at det ikke skete her hvor vi bor. Ligeledes vælger vi at skønne på, at indbrudstyvene trods alt ikke udøvede mere hærværk på hus og ting, end det der blev udøvet i forbindelse med selve indtrængningen.
Alligevel kommer der desværre nok til at gå noget tid, inden vi ikke har det i baghovedet, at "Åh nej, bare det ikke sker igen".
Nette ved godt, at en stor hund ikke er nogen garanti, men det afskrækker forhåbentlig de fleste til at forsøge sig.
Vi har nogle bekendte, der har ikke mindre end to store hunde, og de stakkels dyr blev der engang brugt peberspray mod i forbindelse med et indbrud.
Desværre er opklaringsprocenten lav, men det sker da, at de får fat i nogen af dem. En kollega blev engang kontaktet af politiet et år efter et indbrud i deres hjem. De havde fundet tyven i forbindelse med nogle andre forhold - en sølle narkoman.
En af betjentene der var hos os, kunne godt ærgre sig over, at tyvene ikke havde skåret sig på noget af alt det glas de havde smadret.
De bruger åbenbart også at tage DNA i forbindelse med indbrud, hvis det er muligt (hvilket jeg ikke var klar over). De indbrudstyve de får fat i, må også pænt aflevere en blodprøve.
Nå jeg må se at få helt styr på det til forsikringen, og så håbe på, at det aldrig sker igen.
For hede hule h...... da også!!!Godt I ikke var derude endnu og tingene kan erstattes, men ærgelsen, irritationen og alt bøvlet man skal rode med fordi nogle mennesker er udstyret med meget lange fingre!! Æv-æv...
SvarSletEn hund er nok en rigtig god idé, det har de fleste da respekt for.
Øv, hvor er det surt - man bliver sgu så vred og ked af det :-(
SvarSletDet er bare så tarveligt!
Åh nej I stakler. Det er bare så irriterende, når folk ikke respekterer andres ejendom. Vi havde desværre også indbrud i vores lade før vi var blevet færdig med istandsættelsen af stuehuset og flyttet derud. Vi havde været så "flinke" at skrive udenpå kasserne hvad de indeholdt, så min kærestes anlæg og 2 ks. med CDér blev stjålet. Bagefter sku vi kæmpe et helt år med forsikringen før vi fik vores erstatning.
SvarSletHeldigvis var de ikke inde i huset og "krænke" det.
Håber I snart kommer af med følelsen og tanken om at fremmede har været inde på jeres domæne.
MVH
Lena fra Håstrup
Så kjedelig. Ekkelt når noen har tatt seg til rette på eiendommen din. Og, som du sier, det er ikke lett å huske alt hva man har og jeg tenker stadig på at vi burde ta bilder av i alle fall de viktigste eiendelene våre. Håper forsikringen dekker så dere får tilbake det meste. Hilsen Rita i Tønsberg (Norge)
SvarSlet