Jeg er vild med før og nu billeder.
Sidste år i januar tog jeg nogle billeder, som er oplagte at bruge til det formål.
Vi stod overfor en større oprydning af et gammelt busket. Den opgave blev løst hen over foråret sidste år, så nu tager arealet sig helt anderledes ud :-)
FØR
Busket, gl. olietank, tråd og plankeværk der skulle fjernes.
NU
Det gamle plankeværk er erstattet af bøgehæk.
FØR
NU
Buskettet er erstattet af plæne. T.h. for plænen skal der være et bed med bærbuske. Ribs og røde stikkelsbær er allerede plantet.
FØR
NU
FØR
I forgrunden er der en forhøjning med græs og gamle rødder.
NU
Forhøjningen er jævnet ud, og blevet brugt til læhegnsplanter.
Læhegnsbeplantningen støder op mod den kommende frugthave, derfor har jeg valgt udelukkende at plante buske og træer der bærer spiselige frugter og nødder: Mirabelle, fuglekirsebær, hyld, røn, surbær, solbær og hassel. Planterne er vokset rigtig godt allerede her den første sæson :-)
FØR
NU
Arealet er jævnet ud, og en bøgehæk er plantet ud mod vejen.
FØR
NU
Nu med materialeplads :-)
Vi glæder os rigtig meget til foråret, hvor vi vil plante frugttræer i den nye plæne. Æbler, pærer, blommer og måske kirsebær.
Et kedeligt, forfaldent og ubrugeligt område af haven bliver hermed omdannet til en (forhåbentlig helt fantastisk) frugthave, og giver tillige plads til opbevaring af materialer :-)
Det hele ser noget åbent ud lige nu, men jeg forventer, at der i løbet af få år kommer noget højde på alle de nye planter.