Sumpmejserne besøger flittigt haven her i vinterperioden, men det er lidt af en udfordring at fange den med kameraet.
Den kendes på den sorte hætte og den lille sorte plet under næbet.
Her har den et solsikkefrø. Sumpmejsens livretter ved foderbrættet er solsikkekerner og jordnødder.
Sumpmejsen er en meget livlig fugl, den sidder ikke stille på samme måde, som mange af de andre småfugle gør. Den flyver i fast rutefart hele dagen mellem foderbræt, læhegn og gruppen af piletræer ovre ved åen.
Sumpmejsen kan simpelthen ikke nå at spise, alt det den henter!
Jeg har læst, den gemmer til dårligere tider, og kan huske op til 200 gemmesteder - sikke en hukommelse :-)