Det er så hyggeligt at komme ud, når der står lidt pynt i gårdhaven, og det er naturligvis efterårspynten, der har taget over nu.
Græskar og græsser matcher godt sammen.
Her er bl.a. en krans jeg har bundet af bær fra en Cotoneaster.
H.J. er gået i gang med at tage vores midlertidige drivhus ned. Plastik og lister er blevet fjernet, så nu er det kun skelettet, der skal skrues fra hinanden.
Jeg er i gang med at høste grønsager og fjerne planter, så der bliver plads til et nyt og større drivhus.
Vi glæder os meget til det nye drivhus ind i køkken- og snithaven :-)
Drivhus er bestilt, og kommer, hvis alt går efter planen, sidst i november måned. Vi har valgt at få det her i efteråret, så det kan stå klar, til det kommende forår.
Her i blomsterhaven bliver der løbende plantet nye stauder i det store midterbed.
Til bedene langs hækken har jeg købt 400 negrita tulipanløg. Dem håber jeg på at få i jorden i morgen.
Jeg er helt vild med disse kæmpe verbena, som står så flot hen over efteråret :-)
De hører helt sikkert til blandt mine yndlingsblomster.
Inden døre bliver der også pyntet op med blomster fra haven.
Jeg synes, det er fantastisk med en farvestrålende buket fra haven på denne årstid.
Artiskokker i blomst er også særdeles dekorative.
Hvor ser det dejligt ud hos dig! Det har været fint vejr til haven i dag - jeg er i al fald gået til den i en grad, så hele kroppen protesterer lige nu! Sådan går det, når der går for lang tid mellem reelt havearbejde - så kan jeg vel lære det? Ligesom dig er jeg også meget glad for kømpe verbena, jeg tror, den kommer til at fylde endnu mere i haven næste år - den står enormt længe og er meget robust trods det lette udseende! Og den var særdeles populær i mine dekorationer sidste weekend!
SvarSletPas nu på dit helbred, når du pludselig går så hårdt til værks.
SletJeg ynder også at bruge kæmpe verbena i både buketter og dekorationer.
Godaften Vivi.Der ser da dejligt ud i din have.Og fin pynt her hvor Halloween nærmer sig.
SvarSletMine kæmpe verbena står da også så flot lige nu.
Og hvor bliver det spændende med dit nye drivhus.
Og 400 Negrita bliver da bare et fantastisk syn.
Er selv i gang med at lave kranse af havens planter.
Rigtig god weekend Jette
Jeg er også gået i gang med mospuder og kranse med efterårspynt.
SletDu er så god til det med pynt og der ser dejligt ud i jeres have, som stadig bugner af blomster, ser jeg.
SvarSletInden længe kan I få drivhuset i gang, det bliver skønt for jer.
400 tulipanløg - du går til den ! God arbejdslyst.
Ja det bliver spændende med et drivhus med god plads :-)Set giver flere muligheder for at eksperimentere med planterne.
SletDet bliver nu ikke så slemt med at få de tulipaner i jorden. Tidligere på ugen satte jeg 100 ´queen of night´ tulipaner samt 20 ´mount hood´ påskeliljer, det tog ikke særlig lang tid.
Hvor spændende med det nye drivhus. Kan bestemt godt forstå at det skal være klar til foråret, sådan ville jeg også have valgt det.
SvarSletHilsen Heike
Ja det er med at have huset klart, når det skal bruges i det tidlige forår :-)
SletDet ser så hyggeligt ud, når pyntes op med efterårsting. Det var ellers en pæn portion løg. Jeg håber, H.J. skal assistere, jeg har nemlig erfaring for, at det går langt hurtigere, når den ene graver huller og den anden lægger løg.
SvarSletLøgene klarer jeg selv, det synes jeg er det letteste. Bevæbnet med en planteske i vores sandede jord tager det ikke særlig lang tid.
SletJeres have er så flot, og jeg bliver så inspireret af at se dine billeder. Vi har købt en grund på 1,5 hektar hvor der førhen næsten kun var hestefolde, så der er noget at gå i gang med når man gerne vil have have - og så er det godt at se billeder som dine :-)
SvarSletDet glæder mig, at finder inspiration i billederne på min blog :-)
Slet1,5 hk, hvor lyder det skønt :-) Der er selvfølgelig også en masse arbejde der venter jer, men med så meget jord er der virkelig mange muligheder. Vi har "kun" 5000 m2 jord, men havde jeg en hektar mere, ville jeg bruge noget af det til en lille skov.
Du er altså bare så dygtig til at skabe stemninger - det ser bare dejligt ud :) Kan godt forstå, du glæder dig til det nye drivhus, så der bliver plads til alt det, du har gang i. Jeg er også på den med MANGE løg, så jeg tager lidt hver dag, og på et tidspunkt får det vel ende :) I hvert fald er det arbejdet værd, når man tænker på den glæde, det giver i foråret.
SvarSletFortsat god aften!
Tak for de pæne ord :-)
SletJeg sætter løg hvert år, men 520 løg, jeg har købt i år er ikke mange i vores store have, men på sigt må det dog blive til en del.
Jeg var også så heldig at få en pæn portion forskellige narcisser, kejserkroner, snepryd og spanske skilla i foråret, så alle de blomsterløg kommer forhåbentlig til at se ud noget i det kommende forår.
Vintergækkerne går jeg også og deler lystigt om foråret, i håbet om, at få en masse i løbet af få år.
Herligt med drivhuset, det bliver godt.
SvarSletFlot krans, den fangede mit øje.
Vi glæder os rigtig meget til at få det drivhus. Det skal jo bruges til både planter og som havestue.
SletDet bliver spændende med det nye drivhus. Skal I selv sætte det op? Flot krans, du har bundet og smukke opstillinger:-)
SvarSletH.J.´s ryg er ikke hvad den har været, og jeg kan ikke håndtere de store tunge glas i taget (jeg har højdeskræk), så vi har valgt at betale os fra, at få drivhuset sat op.
SletDet er kun belægningen i huset jeg selv vil lave.
Det er en fin opstilling, du har lavet med græskar og den røde bærkrans, som præsenteres så flot på den runde sten. Jeg elsker også din buket. Det er en rigtig havebuket i alle mulige stærke farver. Sådan en buket skaber glæde indendøre.
SvarSletHilsen Elna
Her i huset holder vi mest af de buketter vi plukker ind fra haven eller naturen. Min yndlingsbuket er noget så enkelt som syrener, men den må jeg vente længe på endnu ;-)
SletDet er da så fedt i får et lækkert drivhus, det bliver du glad for. Jeg glæder mig til at se hvad du vil have i det. Buketter fra haven er klart de bedste.
SvarSletHav en skøn uge!
Ja det bliver godt med et drivhus i fornuftig størrelse :-)
SletDet lyder spændende med drivhuset som jeg glæder mig til at se:-) Fik du lagt tulipanløgene? Ja det tror jeg - det var noget af en sjat, men nu har I en hel del at glæde jeg til til foråret.
SvarSletDet er hyggeligt med nyt pynt rundt omkring, jeg har fjernet alle sommerblomsterne og det er nu meget dejligt at der ikke er så meget at vande og pudse af nu hvor det bliver tidlig mørkt.
Tulipanløgene er sat i jorden, det går rimelig hurtigt. Et par timer så var de 400 løg i jorden, og der var endda tid til pauser og hygge ind imellem ;-)
Slet