20. marts 2014

Nu varer det ikke længe...................

Nu nærmer det sig for alvor afslutningen med alt det fælden træer og buske :-)
I dag har jeg ringet til entreprenøren for at bestille optrækning af rødder. De har naturligvis travlt på denne årstid, så vi kommer måske til at vente 3 uger, inden vi kan få arbejdet udført, men jeg forventer, vi kan blive klar til at plante læhegn, gran og hække i påsken :-)


Her i dette bed skal der nogle rødder op, flagstangen skal også flyttes, da vi ikke kan hejse flaget p.g.a. af piletræet. Pilen, magnolien og troldhassel skal blive. Den store buksbom skal flyttes til et andet sted i haven.


Her er også næsten klar :-)


Min klematis alpina har overlevet flytningen, så jeg håber på dejlige lyseblå blomster om ikke så længe :-)


Den første påskelilje er sprunget ud. Det er ret fint med de gule påskeliljer, som kommer op mellem vincaernes blå blomster. Billedet er ikke helt skarp, da det blæser en halv pelikan i dag.


Tete a tete står i små grupper mellem mine stedsegrønne planter og blomstrer.


Det varer ikke længe, før jeg skal i gang i køkken- og snithaven. I dag har jeg købt sættekartofler og løg. I år bliver kartoflerne Agata en tidlig kartoffel vi også havde sidste år, der ud over Exquisa, som kan minde lidt om aspargskartofler. I år bliver den sene kartoffel Hansa. 
Sidste år prøvede jeg for første gang at dyrke løg. Vi havde lidt skalotteløg, det skal vi også have i år, men vi skal også prøve med både almindelige løg og salatløg.


Det varer heller ikke længe, inden det er slut med at slæbe træ og grene over i den efterhånden kæmpestore bunke. 


Når der ikke bliver slæbt flere grene til, kan bunken meget hurtigt skrumpe ind til overkommelig størrelse igen :-)


Det er også til at se til ende, på det træ der skal kløves :-)

12 kommentarer:

  1. Der er stadig nok at se til, men godt I snart kan se en ende på det.
    Hvis jeg nu finder små paradisæbletræer og Lonicera, er det så noget du er interesseret i?
    Jeg kan jo tage dem med Grundlovsdag til Kolding, hvis I regner med at komme der.
    I er selvfølgelig også velkommen her til blogtræf, men I har jo travlt, så det er ikke sikkert, det er en tur til Samsø, der bliver prioriteret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kommer bestemt ikke til at kede os lige foreløbig ;-)
      Vi kommer desværre heller ikke til Samsø i år (jeg ville ellers gerne se dine rhododendroner i blomst). Vi skal på bustur med havekredsen (H.J. sidder i bestyrelsen), den dag du holder blogtræf, og dagen efter er der konfirmation ved en af børnebørnene, så vi er fuldt optaget den weekend.
      Det er rigtig sødt af dig at tilbyde mig paradisæbler og lonicera, hvis du finder nogen :-) Tror dog jeg takker nej, for lige nu ved jeg for det første ikke, om jeg/vi kan komme til Kolding grundlovsdag, men kan heller ikke lige umiddelbart se, hvor jeg kan bruge paradisæblerne. Jeg bliver nødt til ikke at sprede mig over alt for mange projekter på en´ gang.

      Slet
  2. ja .. jeg er glad for din optimisme, for jeg ville slet ikke kunne overskue det:) fantastisk med alt de i har nået.

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis det er træ og grene du synes virker uoverskueligt, så er det der er tilbage småting, i forhold til alt det vi har fået styr på. Jeg ved at bunken kan skrumpe voldsomt ind (men ikke forsvinde) i løbet af få dage :-)

      Slet
  3. Ukuelige dig......du stikker ikke op for bollemælk.....hvis du kender udtrykket? Jeg er stadigvæk lige imponeret over alt de i formår! En dag får du også tid til at besøge Lisbeth på Samsø og det skulle du gøre. Det er så imponerende med alle de forskellige planter, hun finder plads til.
    Indtil da god arbejdslyst og lysten har I begge - kan man se!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det udtryk kendte jeg ikke, men har selvfølgelig været inde og google ;-)
      Jeg håber på, at komme en tur til Samsø næste år. Jeg vil helst derover når rhododendronerne blomstrer, men mange gange falder det desværre også sammen med mange andre ting, synes altid der er så meget fra april-juni - konfirmationer, studenterfester + hvad der ellers er af fødselsdage o.lign, havearrangementer alle steder, og selvfølgelig en del der skal passes på hjemmefronten. Kan ikke forstå døgnet ikke har nogle flere timer specielt i de måneder ;-)

      Slet
  4. Jeg er hver gang imponeret over den flid I lægger for dagen. Dejligt når I får plantet til.
    Din blå primula fra 17. marts ligner til forveksling dem, vi har haft i vores familie i over 100 år. Jeres jord må ligge koldt og åbent, for vores små primula i den lukkede del af haven har blomstret længe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig meget til, at vi kan få plantet rammerne omkring haven til :-)
      Der er ikke så meget læ i den ende af skovhaven hvor primulaerne står, men det er jeg ved at ændre på :-) Samtidig er det forholdsvis koldt her inde midt i det jyske.
      Jeg kan sagtens forestille mig, at dine primula er samme slags, som dem vi har.

      Slet
  5. Hej Vivi.Dejligt at i nu er ved at se en ende med at fælde træer.Og dejligt bliver det at få kartoflerne og løg i jorden.Vi har lige sat vores kartofler...........Asparges og Exquisa..Vi sætter rød løg og skalottelæg.
    Og hvis de lover nattefrost har vi fiberdug vi lægger over vore højbede.
    Håber da meget at vi ses til bloggertræf i Kolding.
    God weekend knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er skønt, at vi næsten er igennem med fældningen. Jeg forventer de sidste par træer smutter i morgen, så kan vi begynde at få bund i bunkerne af træ og grene :-)
      Jeg skal vist også snart have vendt lidt mere jord i køkkenhaven, så jeg kan få kartoflerne sat. Det bedste er jo hvis de ikke står samme sted som sidste år.
      Jeg håber meget på at kunne komme til Kolding, men starter nyt job til april, og ved endnu ikke om grundlovsdag er ½ eller 1 hel fridag det nye sted, så nu må jeg se, om jeg kan få det til at hænge sammen, så jeg kan nå til blogtræf.

      Slet
  6. Jeg er fuld af respekt for jeres "kløen på" i haven....det er da helt utroligt hvad i to havenisser får udrettet på kort tid. Skønt med sådan en bunke træ der kan give varmen mere end en gang :0)

    Knus Dorthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det har rykket pænt, og jeg er glad for, at vi snart kan få de ydre rammer på plads, så vi fremover kan bruge al energi på selve haven.
      Åh jo det træ har givet varmen op til flere gange ;-)

      Slet