29. august 2011

Flotte blade



Jeg er dybt fascineret af buske og træer med flotte blade, og der findes heldigvis rigtig mange forskellige. Her kommer et lille udvalg fra min have.


Her er bladet fra en af mine absolut yndlingstræer Liriodendron/tulipantræ. Prøv at se spidsen på bladet, nærmest afklippet, det er meget specielt. Træet kan med aldren blomstre, men det er ikke et træ der vælges for blomsternes skyld, men for bladenes. Normalt er et tulipantræ alt for stort til en almindelig parcelhushave, jeg har derfor valgt en med søjleform, og de kan stå de fleste steder :-) Mange træer kan efterhånden fås i søjleform, så det er muligt selv i mindre haver at få et pænt udvalg af træer :-) 

Denne azalie har jeg desværre ikke navnet på. Den blev i sin tid købt pga. bladenes form, og ellerede nu, har den de skønneste høstfarver :-)

Ginkgo/tempeltræ. Den har helt særegne "blade", egentlig skulle jeg kalde dem nåle. Ginkgoen ligner et løvtræ, men botanisk set hører den til de planter, der kaldes nøgenfrøede, hvilket betyder, den plantegruppe nåletræerne hører under. Løvtræer er dækfrøede planter, så derfor.

Acer campestre carnival/brogetbladet navr, den har de da de flotteste små blade. Planten kan stå og lyse op i enhver have.

Cercidiphyllum japonicum/hjertetræ. Det er et træ som har mange kvaliteter, den er smuk i udspring, de hjerteformede blade er fine hele sommeren, og her senere på efteråret får bladene de skønneste høstfarver.

Catalpa bignonioides aurea/ gul trompetkrone er en plante der får meget store flotte blade . Den gule udgave som jeg har i haven lyser op på en skøn måde. Planten skal stå beskyttet, og man kan forvente, at den vil fryse noget tilbage om vinteren. Min plante er stadig lille og forholdsvis ny, sidste vinter beskyttede jeg kronen med grangrene, hvilket var nok til, at den overlevede den ret kolde vinter, vi havde, selvom jeg bor inde midt i det kolde Jylland.

6 kommentarer:

  1. Det er smukke blade. Der findes jo mange dejlige træer, og heldigvis også nogle der ikke bliver så store.
    Jeg kan især godt lide tempeltræet og hjertetræet.

    SvarSlet
  2. Det er flotte blade alle sammen. Jeg har kun tulipantræet, det er allerede temmelig højt og jeg har stadig ingen blomster set, men man lægger meget mærke til bladene. Jeg har selvfølgelig også hjertetræet, som allerede har røde blade, fordi det står i vand jævnligt.
    Det er nogle meget store blade, der er på din azalie og de har allerede flotte efterårsfarver.

    SvarSlet
  3. Hejsa.
    Rigtig smukke blade. Der findes så mange flotte blade fra både buske og træer.
    Ginkgo Biloba / hjertetæet osv.
    Ønsker dag en god mandag.
    Knus Hanne Bent

    SvarSlet
  4. hej vi laver et skole prosjet med nartur

    SvarSlet