14. marts 2011

Kugleformet thuja.

Jeg har tidligere skrevet om, at jeg holder meget af stedsegrønne planter og ikke vil undvære dem  i haven. Her i det meget tidlige forår, inden løg, stauder og løvfældende træer og buske rigtigt folder sig ud, er det stadig de stedsegrønne, der er med til at give haven karakter.


En fin mindre plante, er den kugleformede thuja. Den vokser ikke voldsom hurtigt, men er et fint indslag i haven, naturligvis fordi den er grøn året rundt, men den runde form er også god mange steder, og kunne måske være et godt alternativ i stedet for buksbom. Skal planten holde sin fine form, er det vigtigt, at der ikke er andre planter, der står og trykker den.

Selvom planten er forholdsvis langsom voksende, kan den måske alligevel blive lige stor nok, men det er ikke noget problem at klippe den lidt, dog aldrig længere ind, end der altid er grønt tilbage overalt på planten. Thuja skyder nemlig ikke igen fra bare grene.

8 kommentarer:

  1. Den ser rigtig flot ud!!! - jeg kan godt lide de runde former - Jeg købte iøvrigt også 3 buskbom i netto, og har klippet dem runde :) Det er så flot med noget klippet mellem alle stauderne.

    SvarSlet
  2. Flora, jeg holder også meget af buksbom, og har en del af dem.
    Buksbom ser jeg rigtig mange steder, men kunne ønske, at flere får øjnene op for det store udvalg der af andre stedsegrønne planter. Der findes nemlig rigtig mange forskellige skønne planter indenfor denne plantegruppe :-)

    hilsen Vivik

    SvarSlet
  3. Ja, jeg er så en af dem der er gået uden om de stedsegrønne. Dvs. jeg har to små (ukendt navn som sædvanlig), langtsomvoksende med noget lysegult i sig, og de er ganske fine.
    Men det er godt at læse indlæg som dit og bla. også hos Madam Bæk som også taler varmt for det stedsegrønne. Så langsomt er jeg ved at vænne min hjerne til at disse planter også skal flytte ind hos os, og den du viser er da et rigtig godt bud. Så tak for det...

    SvarSlet
  4. Flott plante!! Dessverre virker det ikke som jeg kan ha thuja i hagen min. Rådyr elsker dem og spiser dem til stammen hver eneste vinter :-( mens de holder seg unna buksbum, så jeg får holde meg til disse ;-) Ha en fin dag!

    SvarSlet
  5. Ładna jest ta przycięta na kulę tuja Ja lubię jednak kule z bukszpanu, a tuje płożące. Pozdrawiam

    SvarSlet
  6. Hej Vivik.
    Jeg giver dig ret... stedsegrønne planter er et must i en have der også gerne må se dejlig ud om vinteren, og det gør din have :-)
    Kh Lone

    SvarSlet
  7. Fru Friis, Hvis du lader nogle flere stedsegrønne flytte ind i din have, vil du i løbet af få år, komme til at opleve, en have der ser meget mere spændende ud hele året. Der skal selvfølgelig også være plads til blomsterne, som vi hele sommeren kan fryde os over :-)

    Stein, interessant kommentar. Jeg har endnu ikke oplevet, at rådyrene skulle have speciel interesse i thuja. Vi har en del rådyr på kirkegården hvor jeg arbejder, men der spiser de "kun" blomsterne på gravstederne, de har endnu ikke hjulpet os med hækklipningen ;-)

    Lone, dejligt du kan se hvad jeg mener :-)

    SvarSlet
  8. Giga, tak for kommentar :-)

    SvarSlet